Vi vil gå forrest i kampen mod byggeaffald

Risikoen for, at byggematerialer uden entydigt DNA samt uden materialepas i fremtiden vil blive opfattet som byggeaffald, er meget stor. Derfor har KOMPROMENT valgt at gå forrest i kampen mod ressourcespild. Den Sorte Boks er vores bud på, hvordan vi i praksis kan få informationerne derud, hvor de skal bruges – nemlig ved facaderne som og 50-100 år tages ned og skal genanvendes.

 

Hvad er Den Sorte Boks?

Den Sorte Boks er vores svar på et materialepas.
– Og hvad er så det for noget?

Et materialepas er et fysisk aluminiumdokument, der helt nøjagtigt beskriver, hvad et givent system består af. Den Sorte Boks er udviklet for at sikre, at materialerne har et entydigt DNA og derfor kan indgå i cirkulation eller genanvendes uden at blive nedgraderet til ringere materialekvaliteter og derved miste sin reelle materialeværdi i genbrugsfasen.
KOMPROMENT Facade-systemer er designet til adskillelse. Det betyder, at hvis elementerne i en byggemasse ikke er dokumenteret, så bliver det sværere at genbruge og genanvende dem. Derfor har vi udviklet materialepas til vores facader, som præcist beskriver, hvad de består af – hvilket aluminium, tegl, skifer, kunststof osv. Når en bygning rives ned, vil man på den måde kunne adskille elementerne i optimale fraktioner, så man ved, hvilke dele, der kan genanvendes og genbruges og indgå i nyt ”materialeliv”.

 

Her finder du Den Sorte Boks

Du kender sikkert den sorte boks fra fly, hvor den ved hjælp af teknologi indeholder vigtige informationer. Det er dette princip vi vil overføre til byggebranchen.
Vores materialepas er fysiske dokumenter, der bygges ind i vores facader. Når vi sender en levering på vores facader, får kunden altså materialepas med (lige så mange som de efterspørger), der kan bygges direkte ind i facaden på det givne byggeri. Når byggeriet så engang rives ned, vil du støde på Den Sorte Boks inde i facaden. Her vil du kunne se, at den her facade er Cradle to Cradle Certified, og du vil vide nøjagtig, hvilket materiale den består af.
Med materialepasset kan vi sikre, at kunden og kundens kunde altid ved, hvad vores facader består af. Det betyder, at de vil kunne bygge og nedbygge facaden og sikre, at materialerne sorteres i rene fraktioner til genbrug eller genanvendelse. Og på den måde kan vi mindske mængden af byggeaffald og ressourcespild.
Dette system betyder, at facader fra KOMPROMENT er en del af fremtidens materialebank, og at ejerne af bygninger med vores facader fastholder den rigtige scrap- og materialeværdi, når de engang om mange år nedtager facaderne. Herved ved de også, om materialerne enten skal sættes op igen eller skal omsmeltes og indgå i nye materialer.

 

Vil du se mere om vores produkter med den sorte boks, kan du finde dem under: