Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om tagsten.

Hvilken type tagsten skal jeg vælge?

Tegltagsten fås i mange størrelser og formater, og med forskellige overfladebehandlinger, fra naturrød eller engoberet og til blanke, glaserede teglsten. Formatet og udformningen af tegltagstenen har stor betydning for slutresultatet. Et vigtigt spørgsmål, som bør stilles: er det moderne, minimalistisk nybyggeri eller renovering af et gammelt tag, måske en historisk bygning?
Vi har produkter, der passer til ethvert tag eller projekt. For at finde den model, der passer bedst til dit tag, anbefaler vi, at du tjekker vores produktbrochure, som viser alle vores tagstensmodeller. Du kan også tage kontakt til os eller til dit nærmeste byggemarked for yderligere vejledning.

Hvad er en vingetagsten?

Keramiske vingetagsten har været fremstillet i hundreder af år. Før i tiden blev de lavet i hånden, men i dag bliver de maskinfremstillet ved ekstrudering eller formpresning. Den er fortsat enkel i sin udformning og har et autentisk udtryk. De to hjørneafskæringer bestemmer lægteafstanden, og selve overlapningen mellem tagstenene. På grund af den enkle overlapning regnes vingetagsten ikke for lige så tætte som falsede tagsten, og passer derfor ikke til lavere tagvinkler, men kan godt lægges fra 25° taghældning eller mere. Vingetagsten benyttes gerne ved renovering og omlægning af gamle tag og på historiske bygninger, hvor man ønsker et autentisk udtryk.

Hvad er en falset tagsten?

Falset tegltagsten omtales ofte som teknisk tagsten, med sine definerede false, eller kanaler, både vandret og lodret. De bidrager til optimal tæthed mod vand og UV-stråler. Falset teglsten, afhængig af modellen, kan lægges på lavere tagvinkler og regnes for at være det sikreste og bedste alternativ, især ved lave tagvinkler og når man bruger forenklede undertagsfolier. Der fås både enkeltfalsede og dobbeltfalsede modeller. Se mere om dette i vores produktbrochure.

Hvor lang er en tagsten?

Tegltagstenen findes i mange længder og formater. For at finde den model, der passer bedst til dit tag, anbefaler vi, at du tjekker vores produktbrochure, som viser alle vores tagstensmodeller. Der står også alle længde- og breddemål.

Hvor mange tagsten pr. m²?

Tegltagsten fås i mange formater, med stor variation i forbruget pr. m². For at finde den model, der passer bedst til dit tag, anbefaler vi, at du tjekker vores produktbrochure, som viser alle vores tagstensmodeller. Der står også forbruget pr. m², angivet for alle modellerne.

Hvor langt skal taget gå ud i tagrenden?

Første række med tagsten, langt tagfoden, lægges med udhæng over tagrenden, så tagstenens dryppunkt rammer på eller inden for en tredjedel af tagrenden.

Hvad koster et nyt tegltag?

Et ægte tegltag koster ofte mindre end du tror. Når man sammenligner totalprisen med et lidt billigere produkt, som for eksempel betontagsten eller shingel (bitumen), så adskiller det sig færdiglagt ikke så meget prismæssigt. For et normaltag på ca. 150m² er det nærmest ubetydelige forskelle mellem betontagsten og ægte teglsten, færdiglagt, afhængig af den valgte model. Forskellen er ofte ikke større end at du kan vælge netop det, du ønsker – med både hoved og hjerte.
Årsagen er, at de store basisomkostninger, såsom stilladser, tagrender og nedløb, undertag, sløjfer og lægter, transport og tagløft samt oprydning, stort set er de samme når du vælger en billig teglsten eller når du ønsker at investere i et ægte tegltag for langsigtet kvalitet, æstetik og holdbarhed. Det er derfor fornuftigt at indhente pris på omlægning fra flere håndværkere for god oversigt over kvalitet, prisniveau og slutpris. Vi anbefaler derfor, at du kontakter din lokale byggemarked. De vil kunne hjælpe dig videre i processen, og har sikkert også nogle gode forslag til flinke håndværkere.

Hvad koster et tegltag pr. m²?

Den reelle omkostning får man først, når taget er lagt, ryddet, færdigt og klart. Vi anbefaler derfor, at man indhenter pris på omlægning fra flere håndværkere for god oversigt over kvalitet, prisniveau og slutpris. Renovering af tag og lægning af teglsten er fagarbejde, og vi anbefaler derfor, at der benyttes uddannede håndværkere og taglæggere til jobbet.

For at finde den model, der passer bedst til dit tag, anbefaler vi, at du tjekker vores produktbrochure, som viser alle vores tagstensmodeller. Hvis du ønsker pris pr. m² på en eller flere af vores tegltagstensmodeller, så anbefaler vi, at du kontakter dit lokale byggemarked. De vil kunne hjælpe dig videre i processen, og har sikkert også nogle gode forslag til flinke håndværkere.

Hvad er en tagfod?

Tagfoden er den nederste del af taget, hvor tagrenden fastgøres og første tagsten lægges langs med tagfoden, med et udhæng over tagrenden.

Hvordan vaskes teglsten?

Keramiske teglsten har ikke særlige behov for vask. Den glatte overflade holdes ren ved hjælp af regn, slud og sne. Uglaserede tegltagsten udvikler over tid en smuk patina, der typisk kendetegner gamle tegltag. Den skal ikke vaskes af.

Hvis man alligevel ønsker en vask, anbefales vandslange og forsigtig børstning med kost. Højtryksvask bør kun benyttes med lavt tryk og god afstand mellem dyse og overflade. Peg vandstrålen ovenfra og ned, og undgå en vandstråle direkte ind mellem tagsten, beslag og kamme. Højtryksvask med for højt tryk kan skade både taglægning og undertag, så vær forsigtig.

Hvordan imprægneres tagsten?

Ægte keramiske teglsten har ikke behov for imprægnering. Teglgodets porestruktur (kapillærer) tager kun imod en meget begrænset mængde imprægnering, som dermed vil få en ubetydelig effekt og forsvinde efter få år på taget. Imprægneringen nedbrydes også af solens UV-stråler. Anbefales ikke.

Hvordan fjerner man mos på tagsten?

I det tilfælde, at der opstår mosvækst på taget, kan dette fjernes mekanisk med vandslange og forsigtig børstning med kost. Ved gentagne problemer med mos bør det vurderes, om nærtstående træer skal fjernes eller trimmes.

Hvad er levetiden på tegltag?

Levetiden for et ægte tegltag sættes generelt til 75+ år, men vi har eksempler på tag, der har ligget i langt mere end 100 år. Fordelen ved keramiske tegltagsten er, at de nemt kan tages ned og bruges igen. Produktet passer derfor godt ind i en cirkulær økonomisk tankegang.

Relaterede indlæg

Naturrøde tagsten i fokus under omfattende karrérenovering i Valby
De to veje Beatevej og Blankavej bærer på historie og udgør kulisserne for en omfattende karrérenovering. Karrérenoveringen i Valby er…
Læs mere
Mød Allan Plougmann ‒ vores erfarne projektchef
Hvis du står overfor et projekt med ventilerede facader, kan du være heldig at støde på vores dygtige kollega Allan…
Læs mere
Rød tegltagsten fremhæver prisbelønnet byrumsfornyelse
Transformationen af Oluf Bagers Plads i Odenses bykerne tjener som et bindeled mellem byens historiske rødder og dens nuværende tilstand.…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram