Fælles for både Vidar teglspån og Arena 500U er, at de kan genbruges. De er nemlig begge skabt til design for adskillelse. Og det var med til at understøtte ønsket om at opnå
DGNB Guld.
– Vi ønskede at bruge en facadeløsning, som var designet til demontering. Det vil sige, at når bygningen ikke længere skal anvendes – formodentlig langt ude i fremtiden – er teglene lette at demontere. Skruerne skal blot fjernes, og så kan teglene anvendes igen, fortæller Mark Krebs.
Ydervæggene består af beklædningstegl udvendigt og en træskelet-konstruktion og gips indvendigt. Derfor er ydervæggene relativt tynde og med til at minimere bygningens miljøpåvirkning.
– Vi ønskede en let konstruktion, så derfor foreslog vi bygherren at bruge skærmtegl, da de er væsentligt tyndere end mursten. Og selvom skærmteglene er nyproducerede var CO2-regnskabet stadig bedre, fortæller Mark Krebs.
– Det endelige resultat er en moderne og visuelt flot måde at tænke teglstensfacader på, konkluderer Mark Krebs.
De to beklædningstegl blev leveret som løse tegl til byggeriet af børnehuset i Hjørring, men de kan også leveres som systemløsninger. For at sikre sporbarhed leveres begge facadematerialer med materialepas samt produkt EPD.