Home / Produkter / Colosseum Nordic / Beach Yellow
Colosseum Nordic er skærmtegl til det nordiske klima lavet af den efterspurgte ægte italienske terrakotta-ler. Overfladen udstråler en stor stoflighed, som skaber et rigt farvespil med stor diversitet. Den smukke struktur i overfladen er skabt til nordisk arkitektur og teglfarverne er valgt ud fra en nordisk farveskala.
Skærmtegl har som traditionelt murværk en meget lang levetid, det er et robust materiale og der er ingen løbende vedligeholdelse. Og Colosseum Nordic kan med stor effekt anvendes på tag og facade og understreger her det arkitektoniske formsprog. Colosseum serien kendetegnes ved sin slanke profil og lette udseende.
Bæredygtige designprincipper er en selvfølge. Systemet er designet til adskillelse, og alle facader udstyres med et fysisk materialepas, med stamdata på alle systemets komponenter. Det vil sige, at når huset har overlevet sig selv, kan materialerne afmonteres og genanvendes. Ressourceforbruget er lavere end ved en traditionel opmuret facade, hvilket normalt også betyder et lavere CO2-aftryk.
Produktserien kan monteres i al slags vejr på vandrette lægter af enten træ eller aluminium. Lægteafstanden er variabel, hvilket giver en stor frihed både i designfasen og når teglene skal monteres på byggepladsen.
Colosseum Nordic taler ind i de bæredygtige bygningscertificeringer som Leed, Breeam og DGNB, da systemet er udviklet med fokus på robusthed, design for adskillelse, minimal vedligeholdelse og lang levetid. Derudover er der på skærmteglene udarbejdet en produktspecifik miljøvaredeklaration (EPD) som dokumenterer produktets miljømæssige egenskaber.
Yderligere kan det nævnes at Komproment har et stort erfaringsgrundlag at henvise til med samlet mere end 50.000 m2 skærmtegl leveret i Skandinavien.