Når den rette løsning til det enkelte projekt skal konfigureres, så sker det på baggrund af en række faktorer. Udover det visuelle udtryk, så kan det fx være klimaforholdene, den samlede vægtykkelse, den ønskede U-værdi, CO2-aftrykket eller påkrævet montagehastighed, der bestemmer kombinationen af bagsystem, ophængningssystem og facadebeklædning.
F.eks. vil et Arbora bagsystem i træ og stål medføre et lavere CO2-aftryk, men en øget vægtykkelse, imens et Terma bagsystem i aluminium tilbyder tyndere vægge sammen med en væsentlig bedre U-værdi. Et ophængningssystem i aluminium vil give længere levetid og styrke end et i træ.
Og sådan er der et hav af forskellige sammensætningsmuligheder, når vores rådgivere skal specificere et system i samarbejde med kunden.
- Det kan være kompliceret at finde den rette løsning uden at miste fokus på det samlede billede og udtryk, men vi prøver at gøre det forståeligt og let tilgængeligt. Vi ved, hvilke spørgsmål, vi skal stille for at finde frem til de vigtigste succeskriterier for kunden, så vi kan sammensætte den helt rigtige løsning til netop deres byggeri, siger Janus Steenberg.
De ventilerede systemløsninger kan også kombineres med vores banebrydende brandstop
Komproment Firestop, der effektivt stopper brandspredningen bag facaden uden at lukke for ventilationen. Løsningen ekspanderer og lukker hurtigt det ventilerede hulrum helt ude ved facadebeklædningen, men sikrer samtidig en fri og ubrudt ventilationsspalte bag brandstoppet, så regnskærmens ventilation bibeholdes.