Vi oplever i øjeblikket problemer med netforbindelsen på vores kontor i Støvring. Vi har derfor ikke mulighed for at besvare henvendelser på telefon og mail med det samme, men vi arbejder på at løse problemet og forventer, at det er løst senere på dagen.
Tagløsninger
Giv dit tag en smuk og stilfuld beklædning med tagsten i tegl, skifer eller beton
Beklædning til taget
Udforsk vores produktsortimenter i tegl, skifer og beton
Teglsten er det klassiske og tidløse valg til både eksisterende huse og nybyg. At vælge et tag i tegl giver mange åbenlyse fordele. Tagsten i tegl er et rent naturmateriale, som kun bliver smukkere med årene og har en levetid på mere end 100 år
Naturskifer er et meget holdbart materiale – det kan faktisk holde i over 100 år og kræver minimal vedligeholdelse. Samtidig giver skifertag et moderne og strømlinet udtryk, der passer til de fleste huse.
Komproment er brand’et som de bedste og mest miljøbevidste tegnestuer kigger til, når de skal vælge løsninger, som både er grønne og smukke. Det har en håndfuld boligejere på Frederiksberg helt selv fundet ud af.
Komproment mærker fortsat stor interesse for solceller blandt boligejere, der ønsker at lette presset på økonomien og energiregningen. Det er især de sjællandske boligejere, som viser interesse for Komproments high-end-solcelleløsninger.
Et tag er ikke bare et tag. Det skal passe til husets geometri, farver og omgivelser. Der skal tages højde for hældning, størrelse, farve, glansgrad og meget mere, når du skal vælge den rigtige tagsten. Vi tilbyder derfor tagsten i flere materialer og udformninger, så du er sikker på at kunne finde en løsning, der passer til dit hus.
Står du over for en større energirenovering vil du kunne bruge solceller til at nedbringe energiforbruget og derved forbedre selve energimærket på huset. Vi har udviklet tagintegrerede solcelleløsninger til udvalgte modeller i vores produkt program, og vi kan både give overslag samt tilbud, hvis du ønsker, at dit kommende tag skal have egen energi- produktion med et solcelletag.
Vi tilbyder desuden et bredt udvalg af diffusionsåbne undertag. Diffusionsåbent undertag har den store fordel, at du med de rette forbehold, ikke behøver at indtænke ventilation i selve tagkonstruktionen, fordi vores undertag tillader vanddamp at trænge igennem. De er desuden både vindtætte og vandtætte.
Gå på opdagelse i vores store sortiment af tagløsninger og tag fat i os hvis du har brug for yderligere rådgivning.
Hver tagstensmodel har sine egne tekniske og æstetiske egenskaber. Det betyder, at der findes en passende tagsten til enhver tagform. Vi skelner mellem to grundmodeller af tegltagsten: den bølgede og den flade tagsten.
Bølgede tagsten
Den bølgede tagsten er den klassiske nordiske profil som giver et roligt udtryk med spændende skyggevirkninger.
Den bølgede tagsten kommer i forskellige udtryk og varianter som gør den ideel til renovering såvel som nybyg.
Flade tagsten
Den flade tagsten har et stramt og moderne udtryk som især er populært til nybyggeri, hvor der ønskes et enkelt udtryk.
Den flade tagsten giver rene linier og unikke muligheder for et enkelt samspil mellem tag og facade.
Vingetegl eller Falstagsten?
Vores tagsten fremstilles i 2 forskellige hovedtyper med hvert deres udtryk og fordele.
Vingetegl
Vingetagsten har været fremstillet i hundreder af år. Før i tiden blev de lavet i hånden, men i dag bliver de maskinfremstillet ved ekstrudering eller formpresning. Vores vingetegl er alle formpressede hvilket giver en øget stabilitet i forhold til de ekstruderede. Tagstenen er fortsat enkel i sin udformning og har et autentisk udtryk. De to hjørneafskæringer bestemmer lægteafstanden, og selve overlapningen mellem tagstenene.
På grund af den enkle overlapning regnes vingetagsten ikke for lige så tætte som falsede tagsten, og passer derfor ikke til lavere tagvinkler, men kan godt lægges fra 25° taghældning eller mere. Vingetagsten benyttes gerne ved renovering og omlægning af gamle tage og på historiske bygninger, hvor man ønsker et autentisk udtryk.
Falstagsten
Falset tegltagsten omtales ofte som teknisk tagsten, med sine definerede false, eller kanaler, både vandret og lodret. De bidrager til optimal tæthed mod vand og UV-stråler. Falset teglsten, afhængig af modellen, kan lægges på lavere tagvinkler og regnes for at være det sikreste og bedste alternativ, især ved lave tagvinkler og når man bruger forenklede undertagsfolier.
Der fås både enkeltfalsede og dobbeltfalsede modeller. Det er i dag den mest benyttede form for tegltagsten og refereres ofte til som enten vingefalstagsten eller blot falstagsten.
Hvilken tagsten passer til dit byggeri?
Valg af tagsten afhænger af byggestil, det omkringliggende byggeri samt om det er renovering eller nybyg. Dit valg af tagsten kan være afgørende for bygningens endelige udtryk og derfor er der flere ting som der skal tages højde for når der vælges tagsten.
Moderne eller klassisk tagsten
Et nyt tag forskønner, holder i generationer og øger værdien af din bolig eller bygning. Tagsten findes i et utal af varianter, farver og overflader og vi anbefaler altid at man tjekker med teknisk forvaltning og den lokale grundejerforening for hvad der må oplægges i dit område. Der er forskellige retningslinjer mht. tekniske forhold, farver, materialer, glansværdier og udseende.
Vi har et bredt udvalg af tagsten som både understøtter det klassiske, traditionelle byggeri samt det moderne og enkle nybyggeri.
Det vil være en fordel at tagsten og tilbehør leveres fra samme leverandør. På den måde sikres, at tagsten og tilbehør passer sammen. Ønskes der en mængdeberegning til kontrol af egne beregninger, hjælper vi gerne med dette. Der skal blot fremsendes en tegning til salgsafdelingen. Du er velkommen til at få en snak med en af vores konsulenter omkring valget af tagsten og de løsninger vi kan tilbyde. Ved projektering er vi gerne behjælpelige med rådgivning samt en snak på byggepladsen ved opstart.
Vores tagsystemer og tagsten i tegl, skifer eller beton giver et utal af muligheder for at vælge et smukt tag med stor variation i udtryk, farve og materiale.
Et tag skal passe til bygningens geometri, farver og omgivelser. Når du skal vælge den rigtige tagsten til dit projekt eller hus er det nødvendigt at tage højde for hældning, størrelse, farve, glansgrad og meget mere. Vi har tagsystemer og tagsten i tegl, skifer og beton i forskellige udformninger og modeller, som gør det muligt at vælge lige netop den løsning, der passer til dit byggeri.
Tegl er et holdbart materiale, som har en meget lang levetid på mere end 100 år, og tagteglsten patinerer utrolig flot. Teglsten på taget er et klassisk og tidløst valg til både eksisterende bygninger og nybyggeri. Tagsten i tegl er modstandsdygtigt over for vejr og vind, mos og alger, og er stort set vedligeholdelsesfrit.
Et skifertag giver et moderne og naturligt rustikt udseende, der passer til de fleste huse og bygninger i dag. Traditionelskifer er et attraktivt valg til oplægning på taget både på grund af dens smukke og traditionelle udseende og lange levetid. Naturskifer er nemlig, ligesom tegl, et meget holdbart materiale, der kan holde i over 80 år og kræver minimal vedligeholdelse.
Er du på udkig efter et budgetvenligt valg er tagsten i beton, også kendt som cementtagsten, et populært valg til de fleste eksisterende huse – især ældre parcelhuse - og nybyggerier. Uanset om du ønsker et klassisk eller moderne udtryk på taget, har vi tagløsningen med vores to primære tagstensmodeller – de bølgede tagsten og de flade tagsten.
De bølgede tagsten er den klassiske tagsten, vi kender fra ældre huse og bygninger. De bølgede tagsten fås i mange forskellige farver, former og størrelser og er velegnede til tage på både nybyg og renoveringer af for eksempel gamle, fredede bygninger.
De flade tagsten har et enkelt og stramt udtryk, der passer perfekt til moderne byggeri i minimalistisk stil. Denne tagstenstype går næsten i ét med facaden, hvilket giver en flot sammenhæng. Begge tagstenstyper kan fås som enten vingetagsten eller falstagsten. Vingetagsten har en enkel overlapning og anvendes oftest ved renovering, hvor man ønsker et autentisk udtryk. Falstagsten har definerede false både lodret og vandret. Det er en utrolig robust og tæt tagsten, som er den mest anvendte type af tagsten.
Vi kan også tilbyde tagintegrerede solcelleløsninger til udvalgte tagstensmodeller. Herudover har vi også et bredt udvalg af diffusionsåbne undertag. Det betyder, at du slipper for at indtænke ventilation i selve tagkonstruktionen, fordi vores undertag tillader vanddamp at trænge igennem.