OM KOMPROMENT

Firmaet arbejder i bygge-industrien med udvikling og salg af tag og facader både i Danmark samt på udvalgte eksport markeder.

De primære materialer som KOMPROMENT arbejder med er tegl, skifer samt beton. Kvalitet, bæredygtighed service, design samt systemleverancer er vigtige pejlemærker i Komproments DNA.

Folkene bag:

Firmaet blev stiftet i 1999 og er beliggende i Svenstrup, syd for Aalborg.
Stifterne / ejerkredsen, som stadigvæk er 100 % med i dagligdagen med hver deres ansvarsområder, består af 3 venner hvoraf de 2 er brødre.

I nu godt 20 år har dette mix af venskab og familie fungeret rigtig godt.
Sammen har ejerne over årene skabt en krævende, men også sjov arbejdsplads for en stadig voksende flok af meget erfarne samt engagerede medarbejdere.

Alles mening tæller, og der er ikke langt fra tanke til handling.
Alle ansatte er vant til at tage ansvar og træffe beslutninger, og firmaet arbejder med overskudsdeling.

Om Os
Byggeriets-Miljoepris-2018_1

PRISER

  • SME Star Award 2018
    Komproment fik prisen for at have udviklet bæredygtige og konkurrencedygtige facade- og tagelementer, der kan adskilles og genbruges.

  • Byggeriets Miljøpris 2018
    KOMPROMENT vandt prisen for sine bæredygtige og nyskabende tag -og facadesystemer. Løsningerne, der er baseret på tegl og naturskifer, er Cradle to Cradle (C2C) certificerede på sølv niveau. Det er muligt at integrere solcelle paneler direkte i tag -og facadeløsningerne. Løsningerne kan adskilles efter endt brug, og alle komponenter i systemerne kan genanvendes.

  • Next-step Challenge - Energieffektive teknologier
    Komproment Danish Building Design er med sine 20 ansatte first mover inden for facader, bæredygtighed samt vedvarende energi. Virksomheden leverer innovative tag- og facadeløsninger, der ventilerer bygningen og samtidig består af bæredygtige naturmaterialer. Facadeløsningerne fra Komproment kan genanvendes adskilt, hvilket møder tendensen til en mere cirkulær økonomi i byggebranchen i både indland og udland.

Cradle to Cradle

Vi er Cradle to Cradle certificerede, hvilket betyder at de certificerede produkter er designet til adskillelse og dokumenteret bæredygtige i samarbejde med vuggetilvugge.dk i Danmark.

Den senere adskillelse og muligheden derfor er tænkt ind i designet. Produkterne er testet og vi ved hvad de indeholder og det som ikke senere kan adskilles og genbruges i en facade eller andet byggeri recirkulerer vi via samarbejdspartnere som er eksperter indenfor netop deres områder.

Header-C2C-960x496