Projektet har været under udvikling siden 2017 og er realiseret i to etaper. Her er der skabt et familievenligt område med både for- og baghaver, hvor hverdagslivet kan udfolde sig i trygge rammer.
Husene fremstår rummelige og gennemlyste og er opført efter BR2020 standarder med fokus på gennemtænkte LAR løsninger og energirigtige installationer. Arkitektonisk er der arbejdet med et roligt og sammenhængende udtryk, hvor materialerne binder bebyggelsen sammen og samtidig tilfører variation.
Taget spiller en central rolle i Kongeskræntens arkitektur. Facaderne varierer i farve og udtryk, men tagfladerne ligger som et fælles, roligt tæppe over de smukke huse.
Her er valgt Komproments sorte,
flade tegltag Linea, som bidrager med et stramt og moderne udtryk. Tagstenen bryder med forestillingen om det klassiske, bølgede tegltag og viser, hvordan tegl kan anvendes minimalistisk og nutidigt – uden at gå på kompromis med funktionalitet og holdbarhed.
– Vi har arbejdet med taget som en samlet flade, der skaber ro og sammenhæng. Det er med til at give bebyggelsen sin identitet, fortæller Mads Røge, Managing Director, Roof Solutions.
Med Komproments systemløsninger bliver
tagløsningen både enkel, effektiv og tilpasset det enkelte projekt. Systemtænkningen giver tryghed gennem hele processen, idet løsningen leveres med en samlet dokumentationspakke, der sikrer, at alle komponenter spiller optimalt sammen – fra tagsten til undertag og detaljer. Det gør projektering, udførelse og dokumentation mere overskuelig og sikrer et højt og ensartet kvalitetsniveau.
Systemløsningerne giver samtidig stor fleksibilitet, blandt andet når der ønskes
integrerede solceller. Med Linea kan solceller indbygges direkte i tagkonstruktionen, så de bliver en naturlig del af tagfladen frem for et påmonteret teknisk element.
– Vi ved, at mandetimer ofte er den største udgift i et tagprojekt. Derfor er det en klar fordel at anvende systemløsninger, som gør arbejdet både hurtigere og mere enkelt, fortsætter Mads Røge.
Den mørke tagflade understøtter samtidig integrationen af solceller og bidrager til et rent og harmonisk helhedsindtryk, hvor funktion og æstetik går hånd i hånd. Facaderne i rødbrune og grå nuancer skaber et levende samspil med de mørke tage og forstærker bebyggelsens arkitektoniske sammenhæng.