Saga 400 er udviklet til ventilerede facader, hvor æstetik, holdbarhed og projektøkonomi skal gå op i en højere enhed.
Serien består af fire beklædningstegl med et enkelt og tidssvarende udtryk, der gør det muligt at arbejde med ægte tegl i endnu flere projekter. Med sine rene linjer, naturlige overflader og varme jordfarver passer Saga 400 naturligt ind i både nybyggeri og renovering.
Saga 400 er udviklet med fokus på at skabe en stærk projektøkonomi uden at gå på kompromis med materialekvalitet, dokumentation eller levetid.
Resultatet er en beklædningsteglserie, der gør tegl relevant i endnu flere byggerier og giver nye muligheder inden for blandt andet etagebyggeri, rækkehuse og andre større projekter.
"Saga 400 er udviklet til de projekter, hvor man gerne vil vælge tegl for materialets kvalitet, holdbarhed og udtryk, men hvor økonomien også skal hænge sammen. Serien gør det muligt at realisere flere teglfacader uden at gå på kompromis med det arkitektoniske resultat"
Martin Ibinger, Managing Director, Komproment

Et ærligt materiale med et enkelt og gedigent udtryk
Saga 400 er en strengpresset beklædningstegl med en trådskåret overflade, der giver facaden et naturligt og ærligt udtryk.
Overfladen er ren og enkel, mens de varme, naturlige farver giver karakter uden at dominere arkitekturen. Det gør serien velegnet til projekter, hvor materialernes kvalitet skal tale for sig selv.
De enkle linjer og den rolige overflade gør samtidig Saga 400 til et fleksibelt valg på tværs af forskellige bygningstyper og arkitektoniske stilarter.
Saga 400 leveres både med L og U profil. L er en slank profil, der giver et fint horisontalt relief på facaden. U er en dybere profil, der giver et tydeligt relief.
Fire farver inspireret af klassiske tegltoner
Saga 400 fås i fire farvevarianter, der alle tager afsæt i den nordiske byggeskik og teglarkitektur. Alle har en trådskåret overflade, der giver teglen et ærligt og naturligt udtryk. Flere farver vil blive tilføjet i 2027.
Et stærkt valg til volumenbyggeriet
Store facader stiller særlige krav til både økonomi, leveringssikkerhed og udførelse.
Saga 400 er udviklet til netop denne type projekter, hvor ønsket om et holdbart facademateriale skal balanceres med kravene til det samlede byggebudget.
Seriens format og enkle udtryk gør også skærmteglen velegnet til større sammenhængende facadeflader, hvor materialet skal skabe ro, rytme og sammenhæng. Samtidig gør den attraktive projektøkonomi det muligt at vælge tegl i projekter og fastholde den velkendte kvalitet og holdbarhed, som tegl tilbyder.
”Vi ser et stort potentiale for Saga 400 i etagebyggerier, rækkehuse og andre boligprojekter, hvor der er behov for et robust og langtidsholdbart facademateriale i ægte tegl med et enkelt og tidssvarende udtryk.
Martin Ibinger, Managing Director hos Komproment
En del af Komproments komplette facadesystem
Saga 400 er udviklet til at indgå direkte i Komproments
ventilerede facadesystemer.
Det betyder, at beklædningsteglen med fordel kan anvendes med Komproments
bagsystemer og
ophængningssystemer, der strækker sig fra fastgørelsen i bagmuren til den endelige facadebeklædning.
Den nye skærmtegl leveres med den samme omfattende rådgivning og dokumentation, som kendetegner alle Komproments facadeløsninger, og understøttes som altid med blandt andet statik, montageplaner, ETA-dokumentation, systemdokumentation og U-værdiberegninger.
For bygherrer, rådgivere og entreprenører giver det sikkerhed gennem hele projektets levetid.

Designet for adskillelse
Saga 400 indgår i et facadesystem, der er
designet med henblik på adskillelse.
Hver enkelt beklædningstegl monteres individuelt og fungerer ikke som en bærende del af bygningens konstruktion. Det gør det muligt at demontere og udskifte enkelte elementer uden at beskadige den øvrige facade.
Både beklædningstegl og ophængningssystemer kan under de rette forudsætninger genanvendes til samme formål, indtil deres funktionelle levetid er opbrugt.
Det bidrager til en mere ressourcebevidst tilgang til byggeriet og giver samtidig større fleksibilitet ved fremtidige renoveringer eller ombygninger.
Let beklædningstegl der kan mærkes i EPD’en
Saga 400 er udviklet som en let beklædningstegl med en tykkelse på blot 14 mm.
Den lavere materialemængde betyder, at der skal anvendes mindre råmateriale pr. kvadratmeter facade sammenlignet med vores øvrige sortiment. Samtidig produceres Saga 400 på et moderne wienerberger teglværk i Slovenien med mindre proces CO2, end der findes i dansk ler.
"Kombinationen af lavere vægt og en effektiv produktion giver Saga 400 et stærkt udgangspunkt for fremtidens byggeri. Den nye serie af beklædningstegl er blandt vores bedste beklædningstegl i vores sortiment, når det gælder CO2-aftrykket.”
Kristian Knorr, Bæredygtighedschef hos Komproment
Download tredjepartsverificeret EPD for Saga 400.
Høj tilgængelighed og hurtig adgang til teglfacader
Saga produceres på wienerbergers eget teglværk i Slovenien, hvilket sikrer en stabil og skalerbar produktion.
For projekter med store volumener betyder det høj tilgængelighed og tryghed omkring leverancerne.
Samtidig styrker det Komproments samlede sortiment, så der nu findes beklædningstegl til et bredt spektrum af projekter, arkitektoniske udtryk og budgetter.
