Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Beklædningstegl booster designfriheden på EF Posthuset

EF Posthuset med dets røde tegl

KONTAKT

                

Publiceringsdato

22/10/2024
                
Hent vores facadebrochure
Ventilerede facadesystemer

I Værløse er en tidligere posthusgrund omdannet til moderne boliger. Projektet EF Posthuset er tegnet af tegnestuen Urban Agency, som har skabt en levende facade med beklædningstegl fra Komproment. Udover at beklædningsteglen danner fine skyggevirkninger, har det givet arkitekterne en større fleksibilitet i forhold til formgivningen af boligerne.

Et nyt og moderne boligbyggeri er skudt op i Værløse, hvor byens gamle posthus før i tiden var beliggende. Her danner boligerne nu bindeleddet mellem bymidten og byens togstation.

Vores beklædningstegl pryder ejerlejlighedernes facade, der er beklædt med Arena 500U Nordic Red, som er en klassisk teglrød beklædningstegl med et let spil i både blanke og matte nuancer af rød.

Boligbyggeriet EF Posthuset, der er tegnet af Urban Agency, byder udover en klassisk rød teglfacade på en forskudt bygningskrop, skrånende indhak ved altanerne samt varierende højder.

EF Posthuset med dets røde tegl
EF Posthuset og omkringliggende grønne arealer

Mere fleksibilitet med beklædningstegl

Mens byggeriet er højest mod stationen, trapper etagerne ned mod bymidten. På denne måde reagerer arkitekturen på konteksten i kraft af variationen i højderne.

Det fortæller arkitekt og partner hos Urban Agency Henning Stüben og forklarer, hvordan beklædningsteglen fra Komproment har været med til at gøre det muligt at skabe den skulpturelle facade:

- Beklædningsteglene er valgt til projektet, da de har givet os den nødvendige fleksibilitet i forhold til formgivningen, fordi de er lettere end traditionelle mursten. Dermed har vi nemmere kunnet skabe de geometriske forskydninger og udhæng, der er så karakteristiske og vigtige for projektets arkitektoniske fremtoning.

U-profilen tilfører fin skyggevirkning

Beklædningsteglen er valgt i en u-profil, der skaber et tydeligt relief og et mere dynamisk spil på facaden. Det fortæller Henning Stüben:

- U-profilen resulterer i en større skyggevirkning, fordi overlappet mellem teglene er større, og resultatet er et mere livligt udtryk. Vi har leget med skyggerne i forhold til hele bygningskroppen, ikke mindst i forhold til boligernes loggiaer, og det spiller meget fint sammen med teglens foranderlige udtryk.

EF Posthuset fra vejen

Tegl er en rød tråd i arkitekturen

Det nye boligbyggeri på den tidligere posthusgrund er med til at forbinde stationen og det nærliggende sociale boligbyggeri til den ene side og bymidten til den anden side, hvor røde tegl er et gennemgående materiale.

- Da centrum af Værløse er belagt med røde klinker, har det været naturligt at vælge tegl som hovedmateriale for at respektere byrummet og den omgivende arkitektur. Desuden er det med til at skabe en helstøbt fornemmelse af arkitekturen, at den røde tegl er et gennemgående materiale i EF Posthuset, afrunder Henning Stüben.

Udover materialevalget bidrager boligernes skulpturelle formgivning også til, at de passer naturligt ind i omgivelserne. Det kommer blandt andet til udtryk ved den forskudte base på det nye boligbyggeri, der samtidig bliver et nyt og markant vartegn, som signalerer Værløse.

Arena 500U Nordic red
Arena 500U Nordic Red er en klassisk teglrød beklædningstegl med et fint spil i matte og blanke røde nuancer, der som den strengskårne overflade, giver teglen et naturligt rustikt udtryk.
Teglens dybe profil giver et tydeligt relief på facaden, der sammen med formatet på 210 x 500 mm især bidrager til at understøtte bygningens horisontale linjer.
Læs mere om Arena 500U Nordic Red
Fakta om byggeriet
                
Bygherre: Hansen Thomsen, Høpfner Projects Aps
Arkitekter: Urban Agency
Lokation: Værløse
Byggeperiode: 2019-2020
Areal: 5.170 kvm
Produkt: Arena 500U Nordic Red

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.


HENT BROCHURE

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

TILMELD DIG HER

Relaterede indlæg

Komproment donerer naturskiferfacade til Hvidovre Søspejderes nye hytte
Komproment har sammen med sine nordiske wienerberger søsterorganisationer doneret 240 kvadratmeter naturskiferfacade til Hvidovre Søspejdere som en del af genopbygningen…
Læs mere
Vi er klar til BYGGERI’25 – oplev alt til tag og ventileret facade
Snart går det løs igen, når BYGGERI’25 åbner dørene til Danmarks største byggerimesse. Vi står klar i Messe C i…
Læs mere
Mød Jannie Houkjær – Key Account Manager Eksport
Læs om Jannie Houkjærs rejse fra spedition til Key Account Manager i eksporten hos Komproment, hendes passion for salg og…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram