INTEGREREDE SOLCELLER

Til udvalgte modeller i vores produktprogram har vi udviklet integrerede solceller, som kan nedbringe et energiforbrug og dermed forbedre energimærket på huset, hvor de er installeret.

Få integrerede solceller i din tagløsning

Hvis du er en af de mange husejere, der gerne vil producere din egen energi med solteknologi, men har udsat det, fordi du ikke vil eller ikke kan have solpaneler oven på dit tag, kan integrerede solceller være din løsning. De er essentielt de samme som traditionelle solceller, som er installeret oven på taget, men disse paneler er altså integreret i taget. Det vil sige, at de erstatter en del af dit tag, og der er derfor ingen tagsten nedenunder. Solceller på tag er designet til at være vejrbestandige og til at være lige så stærke som almindelige tagsten, men er lavet til at producere elektricitet til dit hjem. Selvom de nogle gange refereres til som solcelle-tagsten, er integrerede solceller ikke designet til at ligne tagsten og generelt giver de dig ikke et komplet solcelletag. Den eneste rigtige forskel på solceller på taget og integrerede solceller er, at de integrerede tjener et dobbelt formål ved både at fungere som tagdækning og producere elektricitet. Integrerede solceller har den fordel, at de typisk er mere æstetisk tiltalende, da de sidder lavere på taget og blot ligner en fast del af taget frem for en tilføjelse. Integrerede solceller er derfor det åbenlyse valg, når du bygger nyt eller gennemgår en stor renovering af dit tag. For selvom integrerede solceller kan eftermonteres, er de bedst egnet til nybyg eller fulde tagudskiftninger.

Hos Komproment udvikler og leverer vi æstetisk velfungerende og bæredygtige energiløsninger, der er baseret på solteknologi. Vi stræber efter at udvikle systemer, der intelligent udnytter solenergien og som går hånd i hånd med vores bæredygtige tilgang til byggeri. Integrerede solceller er nemlig et skridt på vejen mod, at vi integrerer flere og flere af de bæredygtige tiltag direkte i vores hjem og hverdag. Det skal være nemt at tænke bæredygtigt, og det skal gerne være noget, vi gør automatisk. Derfor er vi hos Komproment stolte af at være leverandører af integrerede solceller, som reducerer behovet for at købe energi til husstanden. De integrerede solceller, vi bruger, er med mat satineret glas, som holder sig under glans 10. Det vil sige, at genskinnet ikke vil genere hverken husejer eller nabo. Vi tilpasser altid solcellerne efter den valgte type tagsten, således at højden på tagstenene og solcellerne er ens, da vi på den måde sikrer et tag af høj kvalitet med flot udseende. Vi er eksperter i integrerede solcelleløsninger, og er du i tvivl om hvilken løsning, der er de bedste valg for dig, eller om det kan betale sig at få integrerede solceller på taget, står vi altid klar til at hjælpe dig.

Integrerede solceller er den mest klimavenlige tagløsning

Solceller oven på taget har et ry for at være store, massive og ikke særlig pæne, hvor de nye design af solceller er langt mere strømlinede i designet. Og her går integrerede solceller lige skridtet videre. Fordi de installeres som en del af taget, sidder de fuldstændig på linje med tagstene. Derfor er integrerede solceller muligvis en mere æstetisk løsning end solceller på taget, og er eventuelt noget, der ville kunne få stor betydning, hvis du planlægger at sælge dit hus i fremtiden. Hvis du installerer solceller oven på taget, vil det tilføre vægt til hele strukturen af dit tag, hvilket kan skabe problemer på længere sigt. Med integrerede solceller fjerner man blot en del af de allerede eksisterende tagsten og erstatter dem med lettere paneler, hvilket betyder, at der ikke tilføres nogen ekstra vægt til taget.

En af de helt store fordele ved integrerede solceller er selvfølgelig, at de lader dig producere din egen energi. At installere solceller på taget kan gøre en betydelig forskel både for dig,din familie og for den fælles planet. Solceller har nemlig vist sig at være ekstremt fordelagtige – ikke både for miljøet men for økonomien. Solenergi er faktisk blevet hovedenergikilden for flere og flere familier, og den konstante udvikling i solteknologi gør solceller på taget til en mere og mere effektiv kilde til energi. Solenergi er nemlig en vedvarende energikilde, der kan udnyttes i alle områder af verden og er tilgængelig hver dag, og vi kan derfor ikke løbe tør for solenergi, i modsætning til nogle af de andre energikilder, vi kender. Da du vil imødekomme nogle af dine energibehov med den elektricitet, dit solsystem har generet, falder dine energiregninger. Hvor meget du sparer på din regning, afhænger selvfølgelig af størrelsen på solsystemet og dit el- eller varmeforbrug.

Hvor meget koster integrerede solceller?

Prisen på integrerede solceller er normalt højere end traditionelle solceller på taget. Men det er svært at vurdere, da der er rigtig mange faktorer, som spiller ind. Fx om de skal installeres på et nybyggeri, om de skal eftermonteres og hvor meget energianlægget skal producere. Hos Komproment er det derfor meget forskelligt fra sag til sag, hvor meget integrerede solceller koster – og det vurderes typisk af den involverede el-installatør på projektet. Da integrerede solceller først blev introduceret til markedet, havde de en betydeligt højere pris end traditionelle solceller på taget. Men som teknologien er blevet mere og mere populær, og flere leverandører tilbyder integrerede solcelleløsninger, er prisen faldet væsentligt. Derudover er installationen af integrerede solceller mindre omkostningstung end installation af et komplet solcelletag. Vi vil altid gerne give dig et overslag eller tilbud, hvis du ønsker, at din kommende tagløsning skal være energiproducerende.

Sådan vedligeholder du dine solceller på taget

Solceller monteres, så de har en hældning mod solen, og det arbejder både for og imod funktionen af solceller. Det meste af tiden vil alt det, der kan sidde fast på panelerne blæse væk af sig selv på grund af hældningen. Men skidt, blade, snavs og fugleklatter kan samle sig på panelerne over tid, og selv den mindste bunke snavs kan reducere energiproduktionen. Reduceringen af energi kan være så lille som 1-4 %, men man har fundet ud af, at snavs, der får lov at bygge sig op over længere tid, kan reducere energiproduktionen med hele 20 %. Derfor er det vigtigt, at du vedligeholder og gør dine integrerede solceller rene, hvilket heldigvis også er nemt klaret. Vedligeholdelsestjek og visuelle inspektioner bør gøres 2-4 gange om året. Hvis du holder dig til den plan, så er den eneste vedligeholdelse, du selv skal foretage dig at vaske snavset af med en haveslange eller bruge en løvblæser til at komme af med skidtet.

Skal vi levere dine integrerede solceller?

Står du med et ønske om at få integrerede solceller på taget af dit nye hus, eller går du med en drøm om at skifte dit nuværende tag ud? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi står altid klar til at hjælpe dig med dit køb af solceller. Kontakt os på telefon 96 52 07 10 eller send en mail til os med dine spørgsmål til salg@komproment.dk.