Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Et klassisk tagudtryk genskabt med moderne løsninger på Frankrigsgade

Frankrigsgade, tag med Cavus tagsten. Foto: Niels Nygaard.

KONTAKT

                

Publiceringsdato

12/06/2025
                
Hent vores tagbrochure
Tagbrochure

I hjertet af København er et omfattende renoveringsprojekt ved at nå sin afslutning. Ejendommen på Frankrigsgade har fået et nyt tag – en opdatering, der kombinerer moderne materialer og byggeteknik med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur. Bag projektet står rådgivningsfirmaet Vopa Rådgivning, hvor Bjarne Gram har været ansvarlig for det arkitektoniske og tekniske greb. Komproments Cavus-tagsten spiller en central rolle i projektet.

Taget på Frankrigsgade er fra 1936 og havde gennem længere tid udvist alvorlige tegn på slitage. I tæt samarbejde med boligforeningens taggruppe blev det besluttet at udskifte taget én-til-én – ikke som en nyfortolkning, men som en nænsom fornyelse.

– Den overordnede idé har været at bevare det arkitektoniske udtryk og sikre, at tagets nye materialer og geometri matcher det oprindelige. Vi ønskede ikke at forandre, men at forfine, fortæller Bjarne Gram, arkitekt hos Vopa Rådgivning.

Valget faldt på Komproments Cavus-løsning, som ifølge Bjarne Gram, kombinerer tre centrale kvaliteter:

– Systemerne fra Komproment giver os mulighed for at arbejde stringent og præcist. Det er veldokumenterede løsninger med høj æstetik og lang holdbarhed – og de er praktiske at implementere for entreprenøren, forklarer han.

Holdbare materialer med et stærkt æstetisk udtryk

Cavus-produkterne blev valgt både for deres visuelle kvaliteter og deres tekniske egenskaber. Teglene er nøje udvalgt for at matche de oprindelige i form og farve. Samtidig er tagets opbygning blevet forstærket med nye brandimprægnerede brædder og undertag i tagpap, som sikrer robusthed og tæthed i mange år frem.

– Vi er stolte af at have skabt en løsning, hvor æstetik og funktion går hånd i hånd. Det handler om at bevare et historisk udtryk, men med nutidens byggetekniske kvaliteter og holdbarhed, siger Bjarne Gram.

En beboergruppe med stort engagement

Projektet er ikke kun båret af professionelle aktører. Også beboerne har spillet en aktiv rolle i planlægning og valg af løsninger. Blandt beboerne blev der nedsat en taggruppe bestående af engagerede frivillige med både faglig indsigt og interesse for ejendommen, som gennemførte en grundig udvælgelsesproces. Blandt andet blev forskellige teglprøver nøje vurderet og sammenlignet for at sikre det rette æstetiske udtryk – et vigtigt element i bevarelsen af bygningens identitet.

Projektet er desuden blevet gennemført inden for både tidsplan og budget. Faktisk har tagrenoveringen været bemærkelsesværdigt gnidningsfri – med 237 ejerlejligheder, men ikke én eneste klage til entreprenøren.

Et fælles tag – med værdi for alle

Frankrigsgade-projektet er et skoleeksempel på, hvordan et klassisk etagebyggeri kan løftes med respekt og omtanke. Samarbejdet mellem Komproment, rådgivere og beboergruppe har resulteret i en tagløsning, der fremstår som en naturlig del af ejendommens oprindelige arkitektur – og som samtidig er rustet til fremtiden.

Komproments ventilationssten blev specialproduceret til projektet, og tagets opbygning er tænkt som en samlet løsning, der både styrker komforten og brandsikkerheden for beboerne.

Resultatet er et tag, der ikke kun dækker - men løfter hele ejendommen.

Cavus 13 Naturrød
Cavus 13 tagstenen er en dyb falstagsten, som ligner de gamle kendte tagsten. Udover at bevare bygningernes visuelle fremtoning giver Cavus 13 tagstenen et smukt vingestens-agtigt resultat med optimalt lys- og skyggespil på taget, som gør det muligt at bevare det tiltænkte udtryk.

Læs mere om Cavus 13 Naturrød

Et bredt tagsortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores tagbrochure her.


HENT BROCHURE

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

TILMELD DIG HER

Relaterede indlæg

Første etagebyggeri i Danmark med både DGNB Guld og Hjerte
Ranunkelhaven i Middelfart er Danmarks første etagebyggeri med både DGNB Guld og Hjerte. skala architecture har valgt tegl fra Komproment…
Læs mere
Et klassisk tagudtryk genskabt med moderne løsninger på Frankrigsgade
Renoveringen af taget på Frankrigsgade forener klassisk arkitektur med moderne materialer. Cavus-løsningen fra Komproment sikrer holdbarhed og æstetik.
Læs mere
Nyfortolkning af lokalplan skaber moderne rækkehuse i Ringkøbing
Tre nye rækkehuse i Ringkøbing er opført med udsigt til fjorden og med Komproments skærmtegl. En nyfortolkning af lokalplanen muliggjorde…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram