Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Komproment donerer naturskiferfacade til Hvidovre Søspejderes nye hytte

KONTAKT

                

Publiceringsdato

14/03/2025
                
Hent vores facadebrochure
Ventilerede facadesystemer

Komproment har sammen med sine nordiske wienerberger søsterorganisationer doneret 240 kvadratmeter naturskiferfacade til Hvidovre Søspejdere som en del af genopbygningen af foreningens hytte, der blev ødelagt i en brand i 2016. Donationen er et afgørende skridt i projektet og giver både økonomisk og teknisk støtte til færdiggørelsen af byggeriet.

Hvidovre Søspejdere har længe været på udkig efter den rette løsning til foreningens nye hytte, som blev ødelagt i en brand nytårsaften 2016. Efter flere år med forsinkelser og økonomiske udfordringer er der nu lys for enden af tunnelen. En stor hjælp kom, da den nordiske wienerberger organisation, som Komproment er en del af, valgte at donere 240 kvadratmeter naturskiferfacade til det nye byggeri – en donation, der gør en betydelig forskel både økonomisk og byggeteknisk.
Simon Bullinger, byggeteknisk rådgiver og frivillig hos Hvidovre Søspejdere.

Et stærkt samarbejde i en svær tid

Efter branden har Hvidovre Søspejdere kæmpet med at genopbygge deres hytte. Projektet har været forsinket af økonomiske udfordringer og problemer med en tidligere entreprenør. Simon Bullinger, frivillig hos Hvidovre Søspejdere, arbejder til daglig som konstruktør og byggeteknisk rådgiver og har været en af de drivende kræfter bag arbejdet med at få gang i byggeriet igen.

- Vi har været igennem mange op- og nedture i projektet, men med denne donation føler vi, at vi har taget et stort skridt fremad. Det betyder både økonomisk og teknisk meget for os, at Komproment er blevet en del af projektet. Jeg har arbejdet med dem tidligere og kender kvaliteten af deres medarbejdere og produkter, siger Simon Bullinger.

Naturskiferfacaden fra Komproment er allerede blevet leveret, og Hvidovre Søspejdere er nu i gang med at ansøge om flere midler, så de snart kan komme tættere på at færdiggøre hytten.

En robust og vedligeholdelsesvenlig løsning

For Hvidovre Søspejdere var det afgørende, at den nye hytte kunne modstå det barske havnemiljø, der udsætter bygningen for kraftige vind- og vejrforhold og saltvand. En facade i naturskifer var derfor den perfekte løsning til den nye hytte i Hvidovre Havn.

- Naturskifer er både robust og vedligeholdelsesvenlig, og det vil modstå det barske havnemiljø. Samtidig giver det hytten et eksklusivt udtryk, forklarer Simon Bullinger og uddyber:

- Den mørke skifer fra Komproment kombineres med røde vinduer og en moderne sort udvendig finish, som giver hytten et stilfuldt og tidløst udseende. Det er et design, der står i smuk kontrast til den maritime beliggenhed og afspejler de kvaliteter, der er nødvendige for at sikre bygningens langtidsholdbarhed.

Komproments og wienerbergers støtte gør en stor forskel

- Donationen af naturskifer til Hvidovre Søspejdere er et led i wienerbergers CSR-strategi, hvor koncernen i 2024, 2025 og 2026 donerer byggematerialer til 200 boligenheder globalt til mennesker i nød, siger Kristian Knorr Svane, bæredygtighedschef hos Komproment og egernsund wienerberger og tilføjer:

- Denne donation til Hvidovre Søspejdere er et konkret eksempel på, hvordan wienerberger, herunder Komproment, egernsund wienerberger og Pipelife, bidrager til at skabe positive forandringer i lokalsamfundet og sikrer, at projekter som dette kan blive realiseret.

- Vi er meget taknemlige for donationen, som har givet os rigtig gode muligheder for at realisere genopbygningen af vores faciliteter. Komproment har et stærkt ry på markedet, og det giver os en ekstra tryghed at arbejde med et firma, der leverer færdige systemer i høj kvalitet, afslutter Simon Bullinger.

For Hvidovre Søspejdere har donationen allerede skabt en mærkbar forskel på deres vej mod at få drømmen om en ny, flot hytte til at blive til virkelighed.

Graphite Rustik
Naturskifer Graphite Rustic
Graphite Rustic er en spansk naturskifer i høj kvalitet.
Graphite Rustic er gråsort og har en overflade, der viser den rå og naturlige skiferstruktur. Graphite Rustic giver facaden et rustikt og naturligt udtryk.
Læs mere om Graphite Rustic

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.

Hent brochure

Prøv vores CO₂-beregner

CO2-beregner på hjemmeside
Få et overblik over hvordan vores facadematerialer påvirker CO₂-udledningen.
CO₂-beregner

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

Tilmeld dig her

Relaterede indlæg

Første etagebyggeri i Danmark med både DGNB Guld og Hjerte
Ranunkelhaven i Middelfart er Danmarks første etagebyggeri med både DGNB Guld og Hjerte. skala architecture har valgt tegl fra Komproment…
Læs mere
Et klassisk tagudtryk genskabt med moderne løsninger på Frankrigsgade
Renoveringen af taget på Frankrigsgade forener klassisk arkitektur med moderne materialer. Cavus-løsningen fra Komproment sikrer holdbarhed og æstetik.
Læs mere
Nyfortolkning af lokalplan skaber moderne rækkehuse i Ringkøbing
Tre nye rækkehuse i Ringkøbing er opført med udsigt til fjorden og med Komproments skærmtegl. En nyfortolkning af lokalplanen muliggjorde…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram