Dennis’ arbejdsopgaver spænder bredt, fra mængdeberegninger og produktdokumentation til direkte rådgivning af kunder og arkitekter. Han står blandt andet for at sikre, at alle
dokumenter og vejledninger for Komproments systemer er opdaterede og lever op til markedets krav. Derudover tager han ud og besøger arkitekter for at præsentere Komproments produkter og løsninger. Det er netop kombinationen af hans mangeartede arbejdsopgaver, der gør, at Dennis ser frem til at gå på arbejde hver dag.
– Ikke to arbejdsdage er ens, og det er netop det, jeg elsker ved mit arbejde. Jeg nyder virkelig variationen i mine arbejdsopgaver. Den ene dag sidder jeg foran computeren og arbejder med mængdeberegninger og dokumentation, og den næste dag er jeg ude og møder kunder og arkitekter for at præsentere vores løsninger. Den dynamik gør mit arbejde spændende og udfordrende, lyder det fra Dennis Kjær Steffensen.
Han fortsætter:
– Jeg elsker friheden i mit arbejde. Jeg har stor indflydelse i planlægningen af min arbejdsdag og bruge min tid på det, der skaber mest værdi. Og så sætter jeg stor pris på dialogen med kunder og rådgivere. Når de stiller skarpe spørgsmål til vores produkter, bliver vi bedre – og det er en proces, jeg virkelig nyder.