Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Mød vores nye projektsalgschef

KONTAKT

                

Publiceringsdato

12/01/2024
                

Med Janus Steenberg har vi hentet den bedste fra egne rækker til at løfte opgaven som ny projektsalgschef hos Komproment, hvor han har fokus på store tagprojekter samt facadeløsninger i tegl og skifer.

Hos Komproment er vi glade for at have fået Janus Steenberg i spidsen for at udvikle vores tagstensforretning samt salg af vores facadeløsninger. Den 1. december 2023 tiltrådte han officielt rollen som vores nye projektsalgschef.

Janus er et yderst velkendt ansigt både internt i organisationen og i branchen. I 8 år har han nemlig slået sine folder hos Egernsund Wiernerberger, hvor han senest har siddet i rollen som arkitektkonsulent og DGNB-rådgiver. Her har han opbygget nogle stærke relationer og en enorm erfaring med byggebranchen og byggematerialeindustrien.

Derudover vidner CV’et om en årrække som selvstændig murer i hovedstaden og en tid som konsulent hos Stark, og han indtager dermed den nye rolle med en solid ballast. Janus fortæller:

- Jeg ser meget frem til at løfte alle de nye udfordringer i min nye rolle og er både superglad og stolt over at blive vist den tillid. Som projektsalgschef vil mit blik være rettet mod de større projekter både med fokus på tag og facadesystemer i tegl og skifer. Med andre ord skal jeg nu stå på mål for at implementere et øget fokus og anden tilgang til projektsalg hos Komproment.

Det bedste af to verdener

Som tidligere arkitektkonsulent og i kraft af sin tid hos Egernsund Wienerberger har Janus indgående kendskab til målgruppen og ser frem til at opbygge og udvikle projektsalgsområdet hos Komproment i den nye rolle, der både rummer noget nyt og noget velkendt:

- Det er stort at få mulighed for at blive i en organisation, jeg holder meget af, men samtidig kunne kaste mig over nye udfordringer. Der er noget positivt i at være en del af en virksomhed, der har en vis volumen og højt til loftet i den forstand, at der er plads til at udforske og opnå en ny dimension i min professionelle udvikling og samtidig blive i organisationen, forklarer Janus og fortsætter:

- Jeg har været meget glad for arbejdet og mine gode kolleger og samarbejdspartnere i Egernsund Wienerberger, så jeg får det bedste af to verdener, når jeg nu får lov til at prøve kræfter med en ny rolle hos Komproment i samme organisation.

"Jeg er nørdet omkring byggefaget, og det ved de udførende og arkitekterne. Det falder også i god jord hos mine kontakter blandt murerne, når de har et specifikt spørgsmål, de ønsker afklaret."

Janus Steenberg
Projektsalgschef hos Komproment

Murerbaggrund giver indsigt og perspektiv

Desuden er de mange år i håndværksbranchen og baggrunden som selvstændig murer noget, der i høj grad kommer kunder og samarbejdspartnere til gode.

- At jeg har været i faget og i håndværksbranchen i rigtig mange år efterhånden betyder, at jeg er vant til at begå mig på byggepladser. Både entreprenører, murere, arkitekter og trælaster, som jeg dagligt er i dialog med, kender min baggrund, og det har stor værdi, fortæller Janus.

Det giver ham nemlig en unik indsigt og et nyt perspektiv på produkter og arbejdsgange. Og netværket er da også opmærksomme på, at hvis man ligger inde med spørgsmål af teknisk karakter, så kan man tage fat i Janus.

 Han tilføjer:
- Jeg er nørdet omkring byggefaget, og det ved de udførende og arkitekterne. Det falder også i god jord hos mine kontakter blandt murerne, når de har et specifikt spørgsmål, de ønsker afklaret.
Tiden som selvstændig murer i hovedstadsområdet har i øvrigt givet en god portion ledelseserfaring, og den indsigt og ballast tager han med sig i rollen som projektsalgschef.

Et bredt bekendtskab i branchen

Fra at have haft fokus på mursten retter vores nye projektsalgschef nu blikket mod tagsten og facadebeklædning i tegl og skifer. Det er dog langt fra et nyt område for Janus, der hos Egernsund Wienerberger også har beskæftiget sig med den del af byggematerialeindustrien.

Janus fortæller afrundende, at han ser frem til at stifte bekendtskab med Komproments kunder.

- Med min baggrund i håndværksbranchen og i murerkredsene i København, hvor jeg er født og har boet hele livet, har jeg opbygget et omfattende netværk både på den ene og den anden side af kundekredsen. Nu rykker jeg fra mursten og over i tag- og facadeløsninger i tegl og skifer, hvilket er en fantastisk lejlighed til at udvide mit netværk yderligere.


Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.


HENT BROCHURE

Udforsk vores sortiment i skifer

Gå på opdagelse i vores skifersortiment. Download vores skiferbrochure her.


HENT BROCHURE

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

TILMELD DIG HER

Relaterede indlæg

chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram