Med Komproments montagesystem Koncept Roof får man en moderne og enkel løsning til montering af naturskifer på tag. Systemet reducerer montagetiden væsentligt i forhold til traditionel skifermontage, da skiferen nemt opsættes på aluminiumslægter med clips og monteres som en ventileret regnskærm efter to-trins princippet.
- Koncept Roof kan anvendes på både træ- og aluminiumsafstandslister og opsættes direkte på eksisterende facader, trækassetter eller aluminiumsbagsystemer. Dermed kan tømrere også nemt montere taget, som ellers var en opgave, der tidligere var forbeholdt blikkenslagere, fortæller Mads Røge.
- En fordel ved at vælge naturskifer til taget eller facaden er den minimale vedligeholdelse, da enkelte skiferplader let kan udskiftes, på grund af vores montagesystemer. Det er også en ideel løsning til renovering af eksisterende bygninger der skal energiforbedres, hvor taget eller facaden samtidig skal have et opgraderet og nutidigt udtryk.
- Når man integrerer solcellerne i samme montagesystem som naturskiferen ligger i, vil panelerne fungere som tag på lige fod som naturskiferen. Det er derfor ikke nødvendigt at benytte special-inddækninger eller andre produkter til at sikre imod vandgennemtrængning, afslutter Mads Røge.
Det betyder ligeledes, at de kvadratmeter solcelleanlægget fylder, giver en fornuftig besparelse i naturskifer, da der blot skal benyttes almindeligt undertag i området.
Solcellerne leveres med mat satineret glas under glans 10, hvilket sikrer et elegant udtryk uden generende genskin for naboer eller beboere.