Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Nyfortolkning af lokalplan skaber moderne rækkehuse i Ringkøbing

Skærmtegl på Toften 1, Ringkøbing

KONTAKT

                

Publiceringsdato

20/05/2025
                
Hent vores facadebrochure
Ventilerede facadesystemer

På Toften 1 i Ringkøbing er tre nye rækkehuse blevet opført med udsigt til fjorden og respekt for lokal byggeskik. Selvom lokalplanen oprindeligt foreskrev traditionelle teglfacader, åbnede en nyfortolkning muligheden for at arbejde med moderne materialer og arkitektonisk frihed. Valget faldt på skærmtegl fra Komproment i farven Arena 500U Nordic Red, som i dag danner rammen om et byggeri, både beboere og totalentreprenør er stolte af.

Lønborg Totalbyg er både idémænd og totalentreprenør for byggeriet. Fra start har målet været at forene moderne æstetik med lokal forankring, og det krævede en tæt dialog med Ringkøbing Kommune for at sikre, at projektet kunne realiseres inden for – eller i en nyfortolkning af – lokalplanens rammer.

I samarbejde med beboerne blev de helt rette materialer valgt til de tre rækkehuse. Valget faldt på skærmteglet Arena 500U Nordic Red.

- Produktet var nemmere at arbejde med end forventet, og det gik stærkt med at få bygget med Komproments materialer, fortæller Lars Lønborg, indehaver af Lønborg Totalbyg.

Vejrforholdene ved Ringkøbing Fjord byder ofte på tider med meget vind, men al bekymring blev gjort til skamme.

- Vi var nervøse for, om teglene ville klapre med kraftige vinde omkring fjorden, men det er ikke et problem, og teglene sidder rigtig fint, og der er ingen larm fra dem, tilføjer Lars Lønborg.

Skærmtegl på Toften 1, Ringkøbing
Beder Vandværk
Beder Vandværk gav inspiration til Toften 1 i Ringkøbing

Inspiration fra Beder Vandværk gav retning og ro i udtrykket

De tre rækkehuse på Toften 1 er opført med klare arkitektoniske referencer til Beder Vandværk, der blev opført i 2020 syd for Aarhus. Med sine røde mure og karakteristiske tag gav vandværket inspiration til både materialevalg og det markante gavlparti med stort lysindfald.

- Efter en inspirationstur til Beder Vandværk var vi solgt. Det var dét, vi skulle bruge til projektet. Teglene er tilpas rustikke, som giver et rigtig flot look på store flader, fortæller Lars Lønborg.

Men da lokalplanen oprindeligt stillede krav om klassiske mursten, var projektets æstetiske ambitioner ikke umiddelbart mulige at realisere. Derfor gik Lønborg Totalbyg i dialog med kommunen.


- Vi synes ikke, at lokalplanen harmonerede helt med den arkitektur og idé, som vi havde til projektet. Vi gik derfor til kommunen med et forslag til en nyfortolkning af den gamle Ringkøbing-stil, og det lykkedes os at overbevise kommunen, fortæller han.

Den arkitektoniske løsning, det kompromisløse materialevalg og placeringen tæt på fjorden viste sig at være en kombination, der appellerede til køberne. Alle tre rækkehuse blev solgt inden for 14 dage og til en kvadratmeterpris, der satte ny standard i Ringkøbing.

- Jeg er stolt over, at vi kom igennem med hele projektet. Vi brugte meget tid i projekteringsfasen, og det er endt med at være et attraktivt og dejligt sted at bo. Dem der bor der er meget glade, så alt i alt har det været en stor succes, siger Lars Lønborg.
Skærmtegl på Toften 1, Ringkøbing
Skærmtegl på Toften 1, Ringkøbing

Beboer begejstret for både æstetik og udsigt

En af de tre beboere på Toften 1 er Bodil Melgaard Haakonsen, som sammen med sin mand flyttede ind i november 2022. Otte år tidligere havde parret solgt deres hus og bosat sig i en lejlighed ved Ringkøbing Havn – et sted, de regnede med at blive boende resten af livet. Men da muligheden for at flytte ind i et af de nye rækkehuse opstod, var beslutningen ikke svær at træffe.

- Det var et tilbud, der var for godt til at forpasse. Ikke alene trak udsigten fra første række, men også det samlede udtryk og materialevalget overbeviste os, fortæller Bodil Melgaard Haakonsen.

Parret blev involveret i processen og havde medindflydelse på materialevalget:

- Det var rigtig spændende at være med til at vælge materialerne, og det er virkelig et flot byggeri med de røde facader og tegl. Vi er simpelthen så glade for at bo her. Vi hører fra mange omkring os, at det er virkelig et flot byggeri, siger hun.


Derudover er det en ekstra speciel oplevelse for Bodil og hendes mand at bo på lige netop denne grund. Historiens vingesus beretter, at grunden tidligere har huset en præstebolig.

- Min mand og jeg har besøgt præsteboligen flere gange i vores liv, både da vi blev gift og i forbindelse med barnedåb, så det er meget specielt at bo her nu. Og det er virkelig et flot byggeri, som vi er meget glade for. Alt indvendigt og udvendigt er udført til perfektion, og vi er begejstrede for, hvor flot det er blevet med de røde facader og taget. Det kan ikke være bedre – vi føler os virkelig hjemme her, afslutter Bodil Melgaard Haakonsen.

Arena 500U Nordic red
Arena 500U Nordic Red er en klassisk teglrød beklædningstegl med et fint spil i matte og blanke røde nuancer, der som den strengskårne overflade, giver teglen et naturligt rustikt udtryk.
Teglens dybe profil giver et tydeligt relief på facaden, der sammen med formatet på 210 x 500 mm især bidrager til at understøtte bygningens horisontale linjer.
Læs mere om Arena 500U Nordic Red

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.

Hent brochure

Prøv vores CO₂-beregner

CO2-beregner på hjemmeside
Få et overblik over hvordan vores facadematerialer påvirker CO₂-udledningen.
CO₂-beregner

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

Tilmeld dig her

Relaterede indlæg

Første etagebyggeri i Danmark med både DGNB Guld og Hjerte
Ranunkelhaven i Middelfart er Danmarks første etagebyggeri med både DGNB Guld og Hjerte. skala architecture har valgt tegl fra Komproment…
Læs mere
Et klassisk tagudtryk genskabt med moderne løsninger på Frankrigsgade
Renoveringen af taget på Frankrigsgade forener klassisk arkitektur med moderne materialer. Cavus-løsningen fra Komproment sikrer holdbarhed og æstetik.
Læs mere
Nyfortolkning af lokalplan skaber moderne rækkehuse i Ringkøbing
Tre nye rækkehuse i Ringkøbing er opført med udsigt til fjorden og med Komproments skærmtegl. En nyfortolkning af lokalplanen muliggjorde…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram