Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Facadetegl sikrer smukt udtryk og godt indeklima

KONTAKT

                

Publiceringsdato

17/10/2023
                
Hent vores facadebrochure
Facadebrochure

Vognmandsparken i Roskilde har gennemgået en større renovering, hvor der er lagt vægt på energieffektivisering og sundt indeklima. Boligselskabet Sjælland er bygherre på renoveringsprojektet af de centralt beliggende 184 boliger, der har fået et farverigt ansigtsløft med vores rødbrune facadetegl fra Arena 500U-serien. Totalløsningen på facaden øger desuden komforten i boligerne med et ekstra lag isolering.

Boligafdelingen Vognmandsparken er forvandlet fra yderst til inderst efter en totalrenovering, der bl.a. har budt på nye facader. Boligselskabet Sjælland har været bygherre på det omfattende projekt, mens Rambøll har været arkitekter. Byggeriet blev opdelt i to udbud, hvor hovedentreprenøren for første blok var Hovedstadens Bygningsentreprise, mens CASA stod for de resterende ni blokke.

Renoveringen af boligafdelingen med 184 lejligheder blev igangsat for at udbedre kuldebroer og sikre et bedre indeklima, mens de tekniske installationer også har stået for tur.

Fra bulet bagmur til flot facade

Lige fra begyndelsen af den store renovering har der været en særlig opmærksomhed på energioptimering, da projektet er en del af den grønne boligaftale. Aftalen fra 2020 omhandler renoveringsindsatsen af den almene boligsektor, så boligerne bliver holdt gode og sunde for både lejere og klima.

– Vi har leveret totalløsningen til den opgraderede facade på Vognmandsparkens første blok, hvor et hulmurssystem bestående af konsoller med kompositdele sikrer det gode indeklima. Facaden har en ventilerende konstruktion, der bidrager til et sundt byggeri, som kan ånde og skille sig af med fugt, mens varmetransmissionen udefra og ind bliver minimeret.

– Konsollerne er monteret direkte på bagmuren, hvilket skaber en bærende konstruktion for facaderne. Bagmuren viste sig at være meget ujævn, og her var det fleksible system rigtigt godt til at udjævne buler og bump, så man kunne montere på en plan mur. Nu er facaden rettet op og står meget fint, fortæller vores projektchef Søren Byø og tilføjer:

– Vi har også leveret eftervisninger af U-værdierne og en komplet statisk beregning af bæreevnen, der giver en systemgaranti på hele facaden. På den måde kan vi stå inde for alt det statiske.

"Konsollerne er monteret direkte på bagmuren, hvilket skaber en bærende konstruktion for facaderne. Bagmuren viste sig at være meget ujævn, og her var det fleksible system rigtigt godt til at udjævne buler og bump, så man kunne montere på en plan mur. Nu er facaden rettet op og står meget fint"

Søren Byø
Projektchef hos Komproment

En fleksibel totalløsning og rødbrune skærmtegl tilfører varme fra inderst til yderst

Ud over en flot og jævn facade har bagsystemet på byggeriets første blok også nogle direkte fordele for beboerne. Der er nemlig lagt ekstra isolering op ad den eksisterende bagmur, og hermed får de glæde af både et forbedret indeklima og reducerede udgifter til opvarmning.

Det er dog ikke kun indefra, beboerne kan nyde godt af opgraderingen af facaden. Før renoveringen gjorde de betongrå bygninger ikke meget væsen af sig, men efter det visuelle løft er de blevet mere indbydende og tidssvarende.

På det yderste lag er alle Vognmandsparkens facader nemlig blevet beklædt med vores skærmtegl Arena 500U i en specialfarve med røde og brune nuancer, hvor variationen i farvespillet tilfører et frisk pust til byggeriet.

Sammenlagt er 152.727 skærmtegl med til at vække liv i Vognmandsparkens nye facader.
Bygninger uden de nye facader står overfor de nyrenoverede huse
De renoverede karreer har fået et ansigtsløft og snart vil de sidste betonfacader også være beklædt med de flotte rød-brune beklædningstegl.
Arena 500U Nordic Red
Arena 500U Nordic Red er en klassisk teglrød beklædningstegl med et fint spil i matte og blanke røde nuancer, der som den strengskårne overflade, giver teglen et naturligt rustikt udtryk.
Teglens dybe profil giver et tydeligt relief på facaden, der sammen med formatet på 210 x 500 mm især bidrager til at understøtte bygningens horisontale linjer.
Læs mere om Arena 500U Nordic Red
Fakta om Vognmandsparken, Roskilde
                
Bygherre: Boligselskabet Sjælland
Hovedentreprenør: Nordstern
Totalrådgiver: Rambøll A/S
Produkt: Arena 500U
Færdig: Q4 2023

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.


HENT BROCHURE

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

TILMELD DIG HER

Relaterede indlæg

NYHED! Systemløsninger sikrer den komplette pakke lige fra rådgivning til dokumentation
Uanset om det drejer sig om renovering eller nybyg, så er der mange overvejelser, når der skal vælges facadeløsning til…
Læs mere
No. 12 i Kristianstad kombinerer form og funktion – ved hjælp af et komplet facadesystem
På en af Kristianstads bedste beliggenheder finder man et unikt hus, der går under navnet No. 12. På vegne af…
Læs mere
Facadesystem danner rammerne for byggeri med fokus på fællesskab
Katrinebjerg, der er beliggende i den nordlige del af Aarhus, var engang et industrikvarter og et erhvervsområde, hvor en lang…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram