Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Freya 500

Danskproduceret beklædningstegl
brændt med 100% biogas

Kravene til byggeriet udvikler sig hurtigt. Dokumentation, materialevalg og klimakrav fylder mere i projekteringen end nogensinde før, og det stiller nye krav til de produkter, der vælges til fremtidens facadeprojekter.

Komproment udvider derfor sit sortiment med Freya 500. En ny serie af beklædningstegl brændt med 100% biogas, der er udviklet med afsæt i de behov, som arkitekter, rådgivere og bygherrer møder i dag.

Ny beklædningstegl udviklet til fremtidens klimakrav

Komproments beklædningstegl Freya 500 produceres på et teglværk, hvor al den termiske energi kommer fra biogas. Det har været en afgørende forudsætning i udviklingen af serien og er samtidig en af årsagerne til, at produktionen er placeret på Vedstårup Teglværk, som er ejet af søsterselskabet egernsund wienerberger.

"Klimakravene strammes forventeligt allerede igen i 2027 og yderligere i 2029, og vi ønsker at være på forkant med udviklingen. Derfor har vi udviklet Freya 500, så vi kan tilbyde markedet en beklædningstegl produceret med biogas. Det gør det muligt at bygge med de kommende grænseværdier for øje."

Martin Ibinger, Managing Director, Komproment

Det er første gang, Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk. Serien er udviklet under produktionsforudsætninger, der matcher den retning, byggeriet bevæger sig i, og imødekommer arkitekter og bygherrers ønsker om materialer med tydelig karakter, lang levetid og den dokumentation, som byggeriet efterspørger.

- Målet har været at skabe en serie af beklædningstegl, der er udviklet med afsæt i nordisk arkitektur og til et marked, hvor kravene til dokumentation og materialevalg fortsat skærpes, forklarer Martin Ibinger, Managing Director hos Komproment.

‘Best in class’ i Komproments sortiment

Når tegl produceres, har energikilden til brændingen stor betydning for CO₂-aftrykket. Det forklarer Kristian Knorr, der er bæredygtighedschef hos Komproment:

- Valget af energikilde spiller en væsentlig rolle i teglproduktionen. Den nye serie er den eneste skærmtegl i Danmark, der produceres på et teglværk, hvor hele energiforbruget til brændingen dækkes af biogas. Det er et vigtigt parameter, da det bidrager positivt til produktets samlede miljødata. Det gør samtidig Freya 500 til best in class sammenlignet med Komproments øvrige sortiment af beklædningstegl.

For arkitekter og bygherrer betyder det, at Freya 500 kombinerer de kvaliteter, som tegl er kendt for, med en produktion, der tager afsæt i de krav og forventninger, som præger byggeriet i dag.

Overflade på Freya 500, Komproments skærmtegl på 100% biogas

Tre fortolkninger af rød tegl

Freya 500 er udviklet med respekt for teglens iboende egenskaber. Serien består af tre typer af beklædningstegl, som alle tager udgangspunkt i det røde ler, men fortolker materialet på hver sin måde.

Ønsket har været at fremhæve de variationer og nuancer, som opstår, når forskellige lerfarver og overfladeteknikker bringes i spil. Inspirationen er hentet fra 30’ernes tegltradition, hvor bløde rosénuancer og flammet rød satte sit præg på murværket. Samtidig tilfører Freya et mere nutidigt og ekspressivt udtryk, hvor kontraster, stoflighed og overfladespil får lov til at stå tydeligere frem.

- I udviklingen af den nye serie har vi haft fokus på at skabe tre beklædningstegl med hver deres karakter, men med et fælles arkitektonisk slægtskab. Det har været vigtigt for os, at de tre farver komplimenterer hinanden i sammenhæng, men at de også kan bruges hver for sig. De nye beklædningstegl tilfører desuden noget nyt og anderledes i vores sortiment og i markedet generelt, siger Martin Ibinger.

Fælles for serien er den trådskårne overflade og ønsket om at lade lerets egne nuancer skabe dybde og karakter i facaden.

Freya 500 måler 210 x 500 mm og er udviklet med en L-profil, der skaber et fint relief i facaden.
Profilens geometri understøtter bygningens horisontale linjer og giver facaden dybde uden at virke dominerende. Samtidig understøtter det lange format et roligt og sammenhængende facadeudtryk, hvor materialets stoflighed og farvespil får lov til at stå frem.
Clear Red
Den mest klassiske tegl i serien.
Clear Red fremstår i en varm teglrød nuance med et afstemt farvespil og en trådskåret overflade, der giver facaden et naturligt og robust udtryk.
Se produkt
Rime Red
En karakterfuld beklædningstegl med et levende farvespil.
På den røde base tilfører lyse lerfarver variation og dybde, hvilket skaber et varmt facadeudtryk med tydelige referencer til den nordiske tegltradition.
Se produkt
Thunder Red
Seriens mest markante fortolkning.
Her møder den teglrøde bund lyse lerfarver og mørke oxyder i et dramatisk farvespil, som giver facaden en stærk identitet og stor visuel dybde.
Se produkt

Kompatibel med Komproments ventilerede facadesystem

Freya 500 er udviklet til at indgå direkte i Komproments ventilerede facadesystemer.

Det betyder, at beklædningsteglen med fordel kan anvendes med Komproments komplette facadesystem, der består af bagsystem og ophængningssystemer, der strækker sig fra fastgørelsen i bagmuren til den endelige facadebeklædning.

Beklædningsteglen monteres med skruer i Komproments ventilerede facadesystem, som sikrer en enkel, hurtig og gennemprøvet montage.

De nye skærmtegl leveres med den samme omfattende rådgivning og dokumentation, som kendetegner alle Komproments facadeløsninger, og understøttes som altid med blandt andet statik, montageplaner, ETA-dokumentation, systemdokumentation og U-værdiberegninger.

For bygherrer, rådgivere og entreprenører giver det sikkerhed gennem hele projektets levetid.

Beklædningstegl designet til adskillelse

Freya 500 er, ligesom Komproments øvrige sortiment af beklædningstegl, designet til adskillelse.

Hver beklædningstegl monteres individuelt med skruer og fungerer ikke som en bærende del af bygningens konstruktion. Det gør det muligt at demontere facaden uden at beskadige hverken tegl eller ophængningssystem.

Både beklædningstegl og ophængningskomponenter kan adskilles og genanvendes til samme formål, indtil deres funktionelle levetid er opbrugt.

Det bidrager til en mere ressourcebevidst tilgang til byggeriet og giver samtidig større fleksibilitet ved fremtidige renoveringer eller ombygninger.

Kunsten at lave den samme skærmtegl igen og igen

Udviklingen af den nye skærmteglserie er sket i et tæt samarbejde med produktudviklere, Komproment og teglspecialister fra produktionen på Vedstårup Teglværk.

Selvom fremstillingsprocessen bygger på velkendte principper fra murstensproduktionen, kræver det alligevel lidt andre teknikker.

- Det er lidt specielt at formgive ler til beklædningstegl. Når du introducerer knæk og bøjninger i våd tilstand, skal du være sikker på, at leret også husker det, når teglen skal tørres og brændes, så den forbliver formstabil, forklarer Henrik Christensen, der er fabrikschef på Vedstårup Teglværk, og tilføjer:

"Det er vores vigtigste opgave at sikre, at vi kan omsætte idéerne og ønskerne fra produktansvarlige og arkitekter til virkelighed. Kunsten er ikke at fremstille én flot tegl. Kunsten er at kunne fremstille den samme tegl igen og igen med præcis samme kvalitet og udtryk uanset, hvornår den produceres."

Henrik Christensen, fabrikschef på Vedstårup Teglværk

Når ambitioner bliver til byggeri

Efter mange måneders udviklingsarbejde kan Komproment nu tilbyde en serie af beklædningstegl, der både tager afsæt i dansk designtradition og de krav, der former fremtidens byggeri.

- Freya 500 er skabt til projekter, hvor arkitektur, holdbarhed og dokumentation skal gå hånd i hånd. Arkitekter og bygherrer efterspørger i stigende grad facadeprodukter, der kombinerer et stærkt arkitektonisk udtryk med dokumenterede miljødata, og vi er stolte af, at vi med den nye serie kan imødekomme behovet i markedet, siger Martin Ibinger.

For dem, der har været med til at udvikle og producere serien, er arbejdet først for alvor lykkedes, når beklædningsteglen bliver en del af virkelige byggeprojekter. I sidste ende handler det om at skabe et produkt, som arkitekter, bygherrer og entreprenører har lyst til at bygge med. Et produkt, der finder sin plads i byggeriet og bliver en del af den arkitektur, mennesker møder i hverdagen. Facader, der skal holde og skabe værdi i mange år frem.

Saga 400. Beklædningstegl med et enkelt udtryk til projekter, hvor arkitektonisk kvalitet og projektøkonomi skal følges ad

Saga 400 er udviklet til projekter, hvor arkitektonisk kvalitet og projektøkonomi skal følges ad.

Med sit enkle udtryk, lange levetid og komplette systemløsning gør Saga 400 det muligt at vælge ægte tegl i endnu flere byggerier.

Det gør serien til et naturligt valg til alt fra etagebyggerier og rækkehuse til større renoveringsprojekter.

Kontakt Komproment for at høre mere om Saga og mulighederne i dit næste projekt.
Kontakt

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.


HENT BROCHURE

Saga 400 - Skærmtegl til volumenbyggeriet

Saga 400 beklædningstegl. Komproment.

Læs om vores serie af skærmtegl Saga 400, der forener design, holdbarhed og projektøknomi

Saga 400

Relaterede indlæg

Freya 500
Danskproduceret beklædningstegl brændt med 100% biogas
Læs mere
Saga 400
Ny serie af beklædningstegl, der forener enkelt design og stærk projektøkonomi
Læs mere
Vi løfter sløret for nye facadeløsninger på Building Green
Den 28.-29. oktober åbner Building Green igen dørene i Lokomotivværkstedet i København. På stand 20 inviterer Komproment til en præsentation…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram