Freya 500L Clear Red er den mest afdæmpede tegl i Freya familien. Clear Red er klassisk teglrød med et afstemt farvespil i røde nuancer og en trådskåret overflade, der giver teglen et naturligt robust udtryk.
Freya 500 er en serie af beklædningstegl udviklet og produceret på Vedstaarup teglværk på Fyn mellem bløde bakker og midt i Frejas sal.
Serien består af tre tegltyper, der alle er baseret på det røde ler, dog tilført hvert deres udtryk og tydelige identitet gennem leg med ler-og oxydfarver og overfladeteksturer i forskellige kombinationer.
Freya serien er karakterfuld, til tider dramatisk, men altid formgivet på lerets egne præmisser. Freya serien består af teglene Clear Red, Rime Red og Thunder Red, der alle er brændt med 100% biogas.