Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Arkitektur med dybde og karakter midt i Nordsjællands natur

KONTAKT

                

Publiceringsdato

14/05/2025
                
Hent vores facadebrochure
Ventilerede facadesystemer

I de idylliske omgivelser mellem enge og Øresund i Nordsjælland vokser det nye kvarter Skovstykket frem. Et kvarter hvor arkitektur og natur går sammen i en harmonisk helhed med materialer fra Komproment.

I de idylliske omgivelser mellem enge og Øresund i Nordsjælland vokser det nye kvarter Skovstykket frem. Med afsæt i landskabets organiske former opføres kvarterets fire klynger med stor respekt for den omkringliggende natur – og med materialer, der afspejler netop den. I projektet anvendes blandt andet Komproments beklædningstegl URBAN og tagstenen Datura, der begge bidrager til det æstetiske samspil mellem byggeri og natur. Kvarteret er tegnet af Danielsen Architecture og Danielsen Urban Landscape.

Det naturskønne område omkring Kelleris Hegn og Kvistgård i Helsingør Kommune danner rammen om Skovstykket. Søer, enge og skove skaber åndehuller i kontrast til byens puls og har inspireret både arkitekter og landskabsarkitekter til at skabe et boligområde i tæt dialog med omgivelserne.

Midt i dette frodige landskab etableres Skovstykket som fire boligklynger med ca. 190 boliger – rækkehuse og etageboliger i varierende størrelser og udtryk. Fra begyndelsen har det været afgørende for Danielsen Architecture at skabe et kvarter, der ikke blot ligger i naturen, men som integreres i den.

- Kvarterets fire klynger varierer i udtryk, men centrerer sig alle om fællesarealerne. Klyngerne tilpasses det naturlige terræn, samtidig med at der tages højde for bevaringsværdige landskabselementer, såsom diger og eksisterende beplantning i de grønne kiler mellem byggefelterne, forklarer Lise Bækgaard, arkitekt og partner hos Danielsen Architecture, og fortsætter:

- Naturlige sigtelinjer, stiforbindelser, torve, frodige samt blå rekreative arealer fletter kvarteret sammen og resulterer en naturnær helhed med fokus på fællesskaber med fredskoven som nærmeste nabo.

Materialer med kant skaber variation og karakter i Skovstykket

Arkitekterne har lagt stor vægt på at skabe et byggeri, hvor hver enkelt bygning bidrager til helheden, men samtidig har sit eget udtryk. Her spiller materialevalget en central rolle – særligt brugen af URBAN-beklædningstegl og Datura-tagsten fra Komproment.

- Vi opfører både med udvalgte kombinationer af mursten og anvender beklædningstegl til enkelte bygninger. Variationen tilfører en sjælden individualitet til kvarteret og giver oplevelsen af at bevæge sig rundt i en lille by, siger Lise Bækgaard.

Ved at forskyde facadelinjer og anvende URBAN-beklædningsteglets rå tekstur og moderne udtryk opstår der facader med dybde og spil. Teglet bidrager samtidig med et nutidigt udtryk, der harmonerer med både murværk og landskab.
Tagene i Skovstykket er ligeledes tænkt som en vigtig del af helhedsudtrykket. Til bygninger med sadeltag anvendes Komproments Datura-tagsten, der med sit rustikke og elegante udtryk forstærker områdets karakter.

- Ved at kombinere sadeltag, flade tage og en lodret opdeling af facaden har vi formået at skabe et bygningsvolumen, der tilpasser sig en mere menneskelig skala på gadeplan. Det skaber indtrykket af en bebyggelse bestående af flere enkeltejendomme og tilføjer diversitet til kvarteret, pointerer Lise Bækgaard.

Plads til naturens egne linjer

Arkitekternes vision for Skovstykket rækker ud over det æstetiske – det handler i høj grad om at fremme biodiversitet og bevare så meget vild natur som muligt. Det kuperede terræn er blevet en medspiller i udviklingen og har åbnet op for spændende løsninger.

- Vi har jo arbejdet med et kuperet terræn, hvilket har vist sig at være fantastisk, fordi det giver mulighed for, at nogle af boligerne kan bygges ind i landskabet. Det betyder, at vi kan skabe fine vejforløb og små nicher, forklarer hun og afslutter:

- Vi har arbejdet målrettet for at integrere så meget vild natur som muligt. Overordnet har beplantningsarealerne karakter af overdrev med hjemmehørende græs og urter. Der differentieres mellem klippede plæner og uklippede enggræsser for at skabe plads til fælles rekreative aktiviteter i de grønne områder.

URBAN L Frederiksberg
URBAN L Frederiksberg er en stilfuld beige beklædningstegl med et naturligt spil i lysere nuancer og en slank profil, der giver et fint relief på facaden. Teglens overflade er grov og varieret og vil i samspil med sol og skygge bidrage med et levende og nuanceret udtryk.

Læs mere om URBAN L Frederiksberg

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.

Hent brochure

Prøv vores CO₂-beregner

CO2-beregner på hjemmeside
Få et overblik over hvordan vores facadematerialer påvirker CO₂-udledningen.
CO₂-beregner

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

Tilmeld dig her

Relaterede indlæg

Building Green 2025
Building Green afholdes den 29.–30. oktober i Lokomotivværkstedet i København og samler mere end 9.000 fagfolk til to dage med…
Læs mere
Materiale formet af naturens kræfter
Opdag naturskifer som facadebeklædning med styrke, skønhed og holdbarhed. Komproments innovative montagesystem gør installationen nem og moderne.
Læs mere
Taget er husets femte facade
Taget er husets femte facade, og hos Komproment tilbydes rådgivning og skræddersyede tagløsninger i tegl, beton og naturskifer, hvor æstetik,…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram