Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Brandsikring bør ses som et kvalitetsstempel frem for en udgift

Komproment firestop

KONTAKT

                

Publiceringsdato

18/12/2024
                
Hent vores brandstopbrochure
Komproment Firestop

Hver tredje bygning indeholder fejl, som truer personsikkerheden. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at fremtidens etageejendomme ikke lider under de samme svagheder, vi ser i dag?

Af Kasper Dalsgaard Andersen, projektleder og BK2 brandrådgiver i Komproment.
Debatindlægget er bragt af 
Byrummonitor d. 19. november 2024.
Som BK2-brandrådgiver har jeg oplevet, hvor afgørende det er, at brandsikring ikke blot ses som en økonomisk byrde, men som en essentiel del af byggeriets kvalitet og sikkerhed.

Storbranden i Vanløse for to år siden blev et vendepunkt for brandsikkerheden i danske etageejendomme.

Ulykken understregede behovet for både bedre kontrol og løsninger, der kan modstå alvorlige brande. Data fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) viser, at hver tredje bygning, de har brandtjekket, indeholder fejl, som truer personsikkerheden.

Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at fremtidens etageejendomme ikke lider under de samme svagheder, vi ser i dag?

Hos Komproment har vi taget konsekvensen af dette problem. Vi har udviklet en dokumenteret brandstop-løsning til ventilerede facader – et afgørende skridt mod sikrere bygninger. Løsningen er testet og dokumenteret af en uafhængig tredjepart som en samlet enhed under realistiske forhold og anvendes præcis i den kontekst, den er designet til.

Det skaber en tryghed for både bygherrer og beboere, fordi vi kan dokumentere, at brandsikringen fungerer efter hensigten.
Kasper Dalsgaard Andersen, projektleder og BK2 brandrådgiver
Brandstop konstruktionstegning | Komproment

Brandsikring ses som et nødvendigt onde

En væsentlig årsag til de mange brandsikkerhedsfejl i eksisterende bygninger er, at brandsikring ofte betragtes som et nødvendigt onde – noget, der først har værdi, når uheldet er ude. Men har vi råd til det?

Mange bygningsejere prioriterer at holde sig i BK2-brandklassen, hvor kravene til kontrol og opdeling er lavere end i BK3, for at reducere omkostningerne.

Men brandsikring handler om langsigtet tryghed og beskyttelse – noget, der kun kan sikres ved, at vi ændrer opfattelsen af at se det som en investering i kvalitet frem for en kortsigtet omkostningsbesparelse. Derfor er vores mål at gøre brandsikring både tilgængelig og økonomisk forsvarlig uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Efterspørgslen på brandsikre facadeløsninger er steget markant siden Vanløse-branden.

Det vidner om en voksende bevidsthed om sikkerhed blandt både bygherrer og lejere. Men vi oplever stadig, at mange bygherrer søger produkter og rådgivning, som kan leve op til de nye standarder uden at kræve høje omkostninger eller komplicerede processer.

Derfor har vi udviklet en enkel brandstop-løsning til ventilerede og vandrette facader. Ved brand bag facadebeklædningen ekspanderer brandstoppet, så det hurtigt og effektivt lukker det ventilerede hulrum helt ud imod facadebeklædningen og stopper brandspredningen bag facaden.

Bygherrer tilbydes let og effektiv brandsikring

Vores dokumenterede løsning, som blandt andet anvendes i renoveringsprojektet Ringparken i Roskilde, er netop udviklet med fokus på at tilbyde bygherrer en enkel og effektiv brandsikring. Den er let at montere, hvilket sikrer, at brandsikringen er nem at implementere uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Mange bygherrer foretrækker løsninger, der er testet som en samlet enhed, fordi det skaber en øget tryghed for alle – fra bygherren og rådgiveren til den enkelte beboer.

Når en løsning er testet systematisk, kan vi dokumentere, at den lever op til Bygningsreglementets krav og fungerer præcis, som den skal.

Vi skal ikke nøjes

Hvis vi virkelig skal ændre kursen for brandsikkerheden i danske etageejendomme, må vi ikke nøjes med de nuværende krav.

Fremtiden kræver, at vi skærper kontrollen og indfører løbende kvalitetskontroller af brandsikringen i nye bygninger for at sikre, at den fungerer, hvis branden skulle finde sted.

For bygningsejere og udviklere kræver dette en holdningsændring – brandsikring bør ses som et kvalitetsstempel frem for en uønsket udgift. Kun ved at tænke langsigtet kan vi undgå fremtidige ulykker og sikre, at der om 10, 30 eller 50 år ikke opstår brande af samme omfang som den i Vanløse.

Hos Komproment er vi klar til at tage ansvar i denne udvikling. Vi har investeret i løsninger, der både er dokumenterede og lette at anvende, og som gør det nemt og økonomisk overkommeligt at sikre bygningsafsnit mod brand.

Brandsikkerhed bør være en fælles prioritet i branchen. Med løsninger som vores brandstop-løsning kan vi tage et vigtigt skridt mod at skabe bygninger, der kan modstå de uforudsigelige, men alvorlige konsekvenser af brand.

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.

Hent brochure

Vores brandstopløsning

Komproment tilbyder vandrette brandstopløsninger til ventilerede regnskærme.
Komproment Firestop

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

Tilmeld dig her

Relaterede indlæg

Undertaget er husets ofte oversete værn mod vejr og fugt
Det udgør kun en lille del af det samlede byggeri, men er en af de vigtigste komponenter i en holdbar…
Læs mere
Brandsikring bør ses som et kvalitetsstempel frem for en udgift
Hver tredje bygning indeholder fejl, som truer personsikkerheden. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at fremtidens etageejendomme ikke…
Læs mere
Genanvendelige beklædningstegl valgt til Arenakvarterets Skole
Nordic Office of Architecture har tegnet Arenakvarterets Skole i Ørestaden. Da der var fokus på at vælge både holdbare og…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram