Logo_undertage_(3)_1

Diffusionsåbent undertag som en løsning til dit tag

Skal du have lagt et nyt undertag på dit hus? Så kan du købe undertags dug i god kvalitet her hos os.

Hos Komproment udfører vi både montering af undertage, og du kan også købe undertags duge her hos os. De undertags duge, vi forhandler, er alle diffusionsåbne og af god kvalitet, og vi har tre forskellige typer af materialer og kvaliteter, du kan vælge mellem. Et diffusionsåbent undertag er både en sikker og billig løsning til dit tag, og har du brug for vejledning, står vi klar til at hjælpe dig.

Vil du gerne have en pris på vores forskellige typer af undertags duge? Så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os, så vi kan tage en snak om din forespørgsel.

Hvad er et diffusionsåbent undertag?

Undertaget er en bygningsdel, som i løbet af året udsættes for store belastninger: fygesne, slagregn, vindbelastninger og skader fra aktiviteter inde på loftet. Derfor skal undertaget altid monteres efter forskrifterne. Et forkert eller dårligt monteret undertag kan medføre store og dyre skader på den øvrige tagkonstruktion, og på andre bygningsdele.

Med et Komproment undertag får du et af de allerbedste diffusionsåbne eller diffusionstætte undertag på markedet. Vi giver op til 20 års totalgaranti.

Diffusionsåbne undertag har egenskaber der tillader vanddamp at passere materialet, men ikke vand i form af væske. Dette sikrer, at eventuel fugt i den bagvedliggende konstruktion kan trænge ud igen gennem undertagsmaterialet. Diffusionsåbne undertag bruges, modsat diffusionstætte undertag, til uventilerede tagkonstruktioner. Diffusionsåbne undertag kan placeres direkte oven på isoleringen, men da isoleringen kan udvide sig, anbefales det, at der projekteres efter dette (denne løsning kræver, at dampspærren er tæt).

Ved en ventileret undertagsløsning skal ventilationsspalten imellem undertag og isolering minimum være 50 mm i gennemsnit. Undertag af banevarer vil hænge mellem spærene, og skal derfor projekteres med en ventilationsspalte på minimum 70 mm, så den overholder kravet om en gennemsnitshøjde på mindst 50 mm. Komproments diffusionsåbne undertag omfatter flg. frit spændende banevarer Viking 400, 280 og 200. Oven på spær og undertag monteres en mindst 25 mm tyk trykimprægneret afstandsliste, denne sikrer at ventilation og bortledning af nedbør mellem lægter og undertag kan ske uhindret.

Hvorfor har du brug for et diffusionsåbent undertag?

I dag er det sådan, at der er krav om at man benytter undertag under sin tagbeklædning, når vi taler tegl, beton og skifer.Overtaget er ikke 100% tæt og derfor er undertaget i kombination med overtaget det, som gør at jeres tag bliver en vandtæt konstruktion, og at I kan bo trygt og sikkert uden fare for, at der kommer vand ind.

Undgå skader på din bolig med undertag fra Komproment

Komproment forsøger, ud fra saglig og ærlig rådgivning at hjælpe dig som kunde mest mulig med det korrekte valg af undertag og overtag. Et undertag er en del af en konstruktion og i kombination med et overtag kan man opnå højst mulig sikkerhed for, at man ikke kommer til at opleve problemer med vandindtrængen.

Det kræver, at vi som leverandør, og jer som kunde tager en ærlig snak om hvordan vi vælger det bedste produkt til jeres bygning. At vælge og vurdere et undertags kvalitet kan være svært, derfor vil vi rigtig gerne i dialog med jer, sådan at vi kan tage en snak om, hvorfor kvalitet og pris på et undertag går hånd i hånd. Undertaget er vigtigt og ofte er det ikke mange kroner der afgør om du kan vælge det bedste produkt på markedet.

02_Koncept_Roof_-_Barcelone_Silver_White

Undertag til dig der ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten

Hos Komproment leverer vi udelukkende undertag, der lever op til vores egne høje kvalitetskrav. Vi har dog tre forskellige varianter, som du kan vælge imellem. De tre typer undertag stammer fra samme producent og varierer i kvalitet, pris og de garantier, der følger med den enkelte type.

Selv vores billigste undertag Viking type 200 er af enormt høj kvalitet, hvilket dets DOKU MH-godkendelse også vidner om. Når du vælger at få nyt tag eller undertag gennem Komproment, kan du vide dig sikker på at få en løsning, der holder i rigtigt mange år, hvilket er vigtigt da et undertag ikke kan skiftes ud, uden at du afmonterer alt overliggende såsom afstandslister, lægter og tagsten. Udskiftningen af et undertag fordi den forkerte løsning er valgt, er derfor meget omkostningstungt.

Du kan læse meget mere om hver enkelt type af undertag ved at klikke på billederne på vores produktoversigt. Her kan du se de enkelte undertags tekniske specifikationer, og læse mere om de medfølgende garantier til hvert enkelt produkt.

Hvis du fortsat er i tvivl om hvilket undertag, der passer bedst til din bolig, er du naturligvis velkommen til at kontakte os pr. telefon 96520710 eller via mail salg@komproment.dk / teknik@komproment.dk