Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Mød Jannie Houkjær – Key Account Manager Eksport

KONTAKT

                

Publiceringsdato

17/02/2025
                
Hent vores brochurer
Ventilerede facader
Tagsten

Hos Komproment spiller Jannie Houkjær en nøglerolle i arbejdet med eksport af ventilerede facader. Med en baggrund i spedition og handel har hun stor erfaring med logistik og internationale markeder. De seneste fem år har hun været en del af Komproments team, hvor hun har udviklet sig fra internt salg til at være ansvarlig for eksport til Norden og resten af verden.

Jannie Houkjærs rejse ind i byggebranchen begyndte med en baggrund i spedition og handel, hvor hun i 12 år arbejdede med import og fragt. Hendes interesse for handel og samspillet med forskellige kulturer førte hende til Komproment, hvor hun startede i internt salg. Efter et par år blev hun tilbudt ansvaret for eksport til Norden og senere hele den internationale eksport af ventilerede facader.

– Det har været en utrolig udviklingsrejse. Jeg har haft stor indflydelse på min egen rolle og har fået mulighed for at forme mit arbejde. Jeg brænder for salg og for at arbejde med kunder på tværs af landegrænser. Det er så motiverende at hjælpe mine kollegaer med at lykkes på deres markeder, fortæller Jannie Houkjær.

Kildegården, Roskilde

"Jeg ville ønske, at flere kvinder turde kaste sig ud i byggebranchen. Man behøver ikke have en håndværksmæssig baggrund for at kunne arbejde med salg og rådgivning i branchen. Der er masser af plads til at bruge sin kreativitet, sit overblik og sine kommunikative evner"

Jannie Houkjær
Key Accound Manager Eksport hos Komproment

Västra Park

En dynamisk hverdag med internationalt perspektiv

I sin rolle som Key Account Manager i Eksporten er ingen dage ens. Hun har ansvaret for at sikre, at Komproments produkter når de rette markeder og kunder, samtidig med at hun fungerer som bindeled mellem salg, logistik og teknisk afdeling.

– Noget af det bedste ved mit job er variationen. Den ene dag sidder jeg og koordinerer logistikken for en stor ordre, den næste dag er jeg i kontakt med arkitekter i Norge eller samarbejdspartnere i Tyskland. Det er en stor tilfredsstillelse at se vores produkter blive brugt i fantastiske byggeprojekter verden over, siger Jannie Houkjær og fortsætter:

– Jeg ville ønske, at flere kvinder turde kaste sig ud i byggebranchen. Man behøver ikke have en håndværksmæssig baggrund for at kunne arbejde med salg og rådgivning i branchen. Der er masser af plads til at bruge sin kreativitet, sit overblik og sine kommunikative evner, siger hun.

Stolt af at gøre en forskel

Et af de projekter, som Jannie Houkjær er mest stolt af, er Pallplassen i Norge – et imponerende byggeri omgivet af natur, hvor Komproments ventilerede facader danner rammen om et bæredygtigt og æstetisk flot projekt.

– At stå på byggepladsen og se, hvordan de produkter, vi har arbejdet med fra start, bliver en del af et smukt byggeri, er virkelig noget, der giver mening. At visionen man har hjulpet arkitekten med at skabe bliver til virkelighed. Pallplassen er et fantastisk eksempel på, hvad vi kan opnå med vores produkter, fortæller hun.

Med sine 3.300 kvadratmeter ventilerede facader og en arkitektur, der smelter sammen med det naturskønne område, er Pallplassen et af de største og mest ambitiøse projekter, hun har arbejdet med. Byggeriets cirkulære design skaber et unikt udtryk, og integrationen af bæredygtige løsninger understreger Komproments fokus på miljøvenligt byggeri.

Fra eksport til hestekræfter

Når Jannie Houkjær ikke arbejder med eksport, nyder hun livet på sin bondegård, hvor hun har fire heste. Selvom mange af hendes kollegaer ikke forventer det, er hun ofte den, der samler møbler eller tager teten, når der skal bygges noget.

– Jeg elsker at være kreativ og selv bygge ting og når man bor på en gård, så lærer man hurtigt at fikse tingene selv, afslutter hun med et smil.

Brf Atleten (Bild: Johanna Jonsson)

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.

Hent brochure

Se vores tagbrochure

Komproment tilbyder vandrette brandstopløsninger til ventilerede regnskærme.
Hent brochure

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

Tilmeld dig her

Relaterede indlæg

Building Green 2025
Building Green afholdes den 29.–30. oktober i Lokomotivværkstedet i København og samler mere end 9.000 fagfolk til to dage med…
Læs mere
Materiale formet af naturens kræfter
Opdag naturskifer som facadebeklædning med styrke, skønhed og holdbarhed. Komproments innovative montagesystem gør installationen nem og moderne.
Læs mere
Taget er husets femte facade
Taget er husets femte facade, og hos Komproment tilbydes rådgivning og skræddersyede tagløsninger i tegl, beton og naturskifer, hvor æstetik,…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram