TEGL

KOMPROMENT er leverandør af tegltage i mange smukke farver, former og størrelser. Tegltagene er produceret i et af verdens ældst anvendte og bedste byggemateriale LER.

SERIE
  • Vis alle
  • Danfals 12
  • E58 SL
  • Gigant
  • Linea
  • Nordfals 10
  • Planfals 11
  • Thormod
  • Viking Øko K9
  • Viking K13
  • Viking K15
FARVE
  • Vis alle
  • Blå
  • Brun
  • Grå
  • Gul
  • Hvid
  • Rød
  • Sand
  • Sort

Få et flot og holdbart tag med teglsten

Teglsten er ekstremt populære, og hvis man tager et kig rundt på danskernes huse, er man ikke i tvivl om, at et tegltag er danskernes favorit. Og det er ikke uden grund. Teglsten er ofte brugt, fordi de er pæne, æstetiske og giver dit hus et eksklusivt look. Når vi kigger på et hus, er taget ofte det første, vi lægger mærke til – og er det gammelt og ser nedslidt ud, giver det faktisk huset samme udtryk. Er taget derimod spritnyt og har en flot glans, ser huset i sin helhed også mere indbydende ud.

I de fleste tilfælde vil vi gerne, at vores hjem skiller sig ud fra de andre på vejen, og det er lige, hvad teglsten kan hjælpe med. Du kan nemlig få dit tegltag i et hav af forskellige farver. Teglsten er tilgængelige i både hvide, orange, gule, brune, røde og sorte nuancer. Så ligegyldig hvilken farve du ønsker, at dit tegltag skal have, kan du helt sikkert finde den blandt vores teglsten. Mange vælger også teglsten på grund af deres lange levetid og det faktum, at de er miljøvenlige. Teglsten er lavet af ler, og er derfor produceret af et naturligt materiale. Deres holdbarhed gør dem blot endnu mere miljøvenlige, da de faktisk kan holde sig pæne og eksklusive i mere end 50 år, hvis du

monterer og vedligeholder dem korrekt. Dog er der næsten ingen vedligehold forbundet med teglsten. De kan godt udvikle mos og alger og kræve en vask, men oftest vil de forblive som de var.

Når du overvejer hvilket materiale, du skal købe til dit nye tag, er det naturligvis vigtigt, at du får et materiale, der er slidstærkt og kan modstå lidt af hvert. Komproment er leverandør af teglsten i mange forskellige typer og farver, som du kan se her på siden.

Kunsten at vælge den rigtige form og farve på dit tegltag

Har I besluttet jer for, at I skal have et nyt tegltag, er den næste store beslutning hvilken farve og form, teglstenene skal have. Og det kan næsten være ligeså svært som beslutningen om at få det nye tag, da der er uendeligt mange farver at vælge imellem. Ligesom med alt andet er teglsten i konstant udvikling og de populære sten findes nu ikke kun i naturfarven. Nye metoder og produkter er kommet til, og når I kigger på teglsten her på siden, vil I støde på ordene glaseret, engoberet og ædelengoberet, der alle betyder noget for udseendet og farven på teglstenen. Fælles for engoberne er at de er brændt ind i teglets overflade hvilket gør farven ikke falmer.

Her på siden finder I altså mange forskellige typer af teglsten. Når en teglsten er engoberet, vil det sige, at man har blandet forskellige farver af ler med vand, indtil man har opnået den ønskede farve. Typisk er en engoberet teglsten mat, fordi man brænder den engoberede overflade sammen med teglstenens, så de flyder sammen og opbygger en stærkere overflade. Overvejer du derimod en glaseret teglsten, følger du moden sammen med mange andre danskere. Glaserede teglsten er nemlig blevet rigtig populære. Før i tiden så man kun denne type tegltage på herregårde og slotte, men i dag ses de altså på både rækkehuse og villaer. Det er en type teglsten, der skinner flot i solen, men det er også en type, man skal vælge med omhu. Når du vælger teglsten, er det nemlig vigtigt, at du tager husets stil i betragtning. Glaserede teglsten kan være voldsomme i udtrykket, og de passer derfor ofte bedre til større huse, hvor teglstenen kan komme til sin ret. Denne type tegl glaseres med en kvartsblanding, der giver teglstenen en poleret og meget blank overflade. Ædelgenobering har også en vis glansgrad, men det afhænger meget af hvilken fabrikant, der laver teglstenen. Ædelgenobering sker ved, at man tilsætter glasmel til natur engoben, som brændes sammen med den naturlige overflade på teglstenen.

Sådan vedligeholder du dit tegltag

Oplever du alger og mos på dit tegltag, er det fordi, at vandet ikke ledes ordentligt væk fra taget. Du kan sagtens selv kaste dig ud i at rense taget, men du bør aldrig bruge kemi og en højtryksrenser, da det kan forårsage skader på teglstenene. Trænger dit tag til en rens, kan det være en god ide at hyre en professionel, der ved hvordan man bevæger sig rundt på et tegltag, og derfor hurtigt og nemt kan få dit tag til at se ud som nyt igen. Typisk vil dit tegltag dog ikke kræve ret meget vedligeholdelse, og det er sjældent, at du vil opleve mos og alger.

Kontakt os for mere information om teglsten og tegltage

Er du interesseret i et tegltag fra Komproment og har du måske allerede fundet en teglsten, du godt kan lide, kan du altid bestille en gratis prøve hjem, så du kan vide dig helt sikker på, at det er den teglsten, du skal have. Har du spørgsmål eller brug for vejledning til dit tegltag, står vi altid klar til at hjælpe dig på telefon 96 52 07 10, eller du kan sende os en mail på salg@komproment.dk.