Det er den berømte tegnestue Snøhetta, som står bag de spændende ideer, som i dag er realiseret i centeret Herbarium i Stavanger. Herbarium betyder et sted med planter, og der er også masser af planter og vækster på tagene, der løfter de æstetiske kvaliteter i de smukke skiferoverflader med en mangfoldighed og øget biodiversitet i bymiljøet. Ved store nedbørsmængder vil afvanding til gader og kloaknet forsinkes, og risikoen for oversvømmelser reduceres betydeligt.
Snøhetta har med deres ideer skabt et markant og definerende byggeri i centrum af den travle by, og byggeriet blev gjort til virkelighed af Kruse Smith Entreprenør med HABI som facademontør. Og netop facaden påkalder sig også opmærksomhed.
- For Komproment er det et af de allerbedste ting at vise frem i Norge. Dygtige arkitekter og et godt samar- bejde med entreprenører og montører har på alle måder været med til at skabe dette flagskib for Komproments naturskifer i et meget krævende område med barsk vejrlig, siger adm. direktør Mads Røge, Komproment.
Nutidens bygninger er fremtidens materialebank
Fra gadeniveau ser man især de skarpe, kantede facadeafsnit beklædt med naturskifer i Barcelona Silver White fra Komproment, som omslutter det nye storcenter i to etager, Herbarium Shopping, og yderligere fem etager, Herbarium Business, med kontorer. I alt 19.500 kvadratmeter under tag.
Overfladen på den bæredygtige og uforgængelige naturskifer er - som når skifer er bedst - rustik og med en flot og naturlig skiferstruktur. Naturskiferen kløves i Spanien, og den kræver ingen vedligeholdelse, og skiferen tåler det barske norske klima., og lever naturligvis op til de skrappe norske LCA-krav – altså produktets klimaaftryk fra det bliver kløvet til det engang bliver pillet ned og genanvend i et andet byggeri.