Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Holland er et voksende marked

                
26/10/2022
Holland har dygtige arkitekter, og det betyder, at man skal være vågen. Komproment har da også et godt øje til det hollandske marked, hvor Komproment i dag sælger gennem en lokal distributør af tag- og facadematerialer, som også fortsat gælder i andre lande, hvor Komproment mærker en øget efterspørgsel.

På billedet ses henholdsvis Vidar Amsterdam i et hollandsk infill-byggeri i Amsterdam, og et domicilbyggeri i Amersfoort i Utrecht beklædt med Vidar Manchester (Foto: Architile)

Hollandske arkitekter har fået et godt øje for anvendelse af skærmtegl, som er en æstetisk foræring, når prikket over i’et skal sættes med et smukt facadeudtryk. De får her mulighed for at udfordre konventionerne med stoflige og rustikke tegl, der på sin helt særlige måde spiller imødekommende med farvenuancer i sollyset. Tegl og skifer fra Komproment spiller også godt sammen med andre byggematerialer og andre bebyggelser i et område.

- Vores produkter må selvfølgelig gerne skille sig ud, og det gør de bestemt også. Det er måske netop vores kendetegn. Men vi hører også, at valget af skærmtegl og skifer fra vores brede sortiment ofte sker, fordi materialerne er venlige og varme at se på, og fordi de føjer sig godt ind i områdets øvrige bebyggelser, fortæller salgschef Ole Dalsgaard Sørensen, Komproment.

Komproment mærker en ny interesse for sit facadesortimentet, som bliver fremhævet som velegnede – uanset om det handler om at skabe et flot og markant nybyggeri eller om fx skærmtegl anvendes ved renoveringer, hvor man ønsker at projektet føjer sig additivt ind i en eksisterende, blandet bebyggelse.

 

Bynavne i Vidar-serien
Flere af de hollandske projekter har anvendt teglspån fra serien Vidar. Teglspån monteres akkurat som traditionel træspån lag på lag på facaden. Det giver som udgangspunkt en meget rustikt facade med et stort farvespil. Det er en serie, som produceres af Westerwald, og er altså brændt tegl af den specielle Westerwald-ler, der regnes for verdens bedste ler-råmateriale.

- Efter brændingen af VIDAR teglspån opstår der en smuk diversitet i farvespillet i hver enkelt teglspån og i hver farve. Komproment har i dag hele ni flotte teglfarver, som giver et utal af forskellige designmuligheder, pointerer Ole Dalsgaard Sørensen, som tilføjer, at Komproments produktserie Vidar ofte har bynavne.

- Det er måske tilfældigt, men virkeligheden er, at Vidar Amsterdam er blevet meget populær i Holland.

Læs også

                

Bliv informeret direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag.
Nyhedsbrev tilmelding
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram