Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Mød vores brandrådgiver Kasper Andersen

KONTAKT

                

Publiceringsdato

13/01/2025
                
Hent vores brandstopbrochure
Komproment Firestop

Hvis du har brug for brandrådgivning, vil du være heldig at møde vores dygtige BK2-brandrådgiver og projektleder Kasper Andersen. I sin rådgivning sætter han en ære i at skabe tryghed og gøre brandsikkerhed mere håndgribeligt.

Kasper Andersens karriere har bragt ham fra byggeplads til materialeleverandør. Oprindeligt er han nemlig uddannet tømrer, men efter fem år i faget valgte han at videreuddanne sig til bygningskonstruktør. Efter et par år som byggeleder landede han på den anden side af bordet.

Siden juni 2021 har I kunnet være heldige at støde på ham i rollen som projektleder og BK2-brandrådgiver hos Komproment. Her finder han stor motivation i at være med til at skabe tryghed gennem indgående viden og grundig vejledning.

- Jeg valgte at specialisere mig inden for brandrådgivning, fordi vi hos Komproment har oplevet en stigende efterspørgsel, ikke bare efter brandstopløsninger, men også efter viden på området. Mange ved ikke, hvordan de skal gribe brandsikkerhed an, så det er vigtigt for mig at gøre emnet mere håndgribeligt. Det er derfor, jeg blev BK2-brandrådgiver.

Som BK2-brandrådgiver er Kasper Andersen kvalificeret til at udføre brandrådgivning i Brandklasse 2, og hans store viden på området kommer i den grad vores kunder til gode:

- Jeg rådgiver inden for BK2, som berører langt de fleste byggeprojekter. Det er vigtigt for mig at forstå kundens synspunkter og problematikker, og det er fedt at opleve, hvordan den rette rådgivning skaber værdi hos kunden.

Brandsikring med Komproment Firestop
Komproment Firestop monteret under facadetegl
Brandstop til Ringparken (Komproment Firestop)

Samlet systemløsning – mere tryghed

En af de ting, der giver den certificerede brandrådgiver lidt ekstra glæde på jobbet er at arbejde med og rådgive om vores egen innovative brandstopløsning Komproment Firestop.

Brandstoppet anvendes til at brandsektionere ventilerede hulrum vandret, så brandspredning i ventilerede hulrum bag regnskærmen kan stoppes.

- Vi er stolte af vores brandstopløsning, som er blevet testet i fuld setting, altså som samlet løsning, som lever op til kravene i bygningsreglementet, fortæller Kasper Andersen og fortsætter:

- Mange er berøringsangst, når det kommer til brand. Derfor har vi valgt at lave vores egne brandstopløsninger. Her giver det en større tryghed, at hele løsningen er fra Komproment, så det er samlet og systemtestet sammen, både i forhold til brand og andet. Samtidig er vores løsninger testet i lige netop de forhold, som de skal bruges i. På den måde kan vi nemlig dokumentere, at det er et godt produkt.

Større fokus på brandsikkerhed

Den 25. marts 2022 spredte den berygtede storbrand sig i Vanløse, hvilket på mange har været et vendepunkt i branchen ifølge Kasper Andersen. Episoden understreger vigtigheden af brandsikkerhed og har påvirket opfattelsen af brandsikkerhed i etageejendomme, fortæller han:

- Kravene har været her i mange år, men de er ikke altid blevet taget lige seriøst, og ofte har brandsikkerheden ikke været i top, da der ikke har været den samme kontrol som i dag.
Han oplever, at frygten for brand er blevet større, men at der kan opstå en barriere, når man som bygherre ikke ved, hvordan man skal forholde sig til det eller gribe det an.

- I dag er der langt større kontrol til brand end tidligere. Ansvaret ligger i udførslen, men der er stigende krav til løbende kontrol, og det tror jeg prioriteres højere nu end for få år tilbage. Nu skal man i højere grad kunne vise, at man har tjek på brandsikkerheden.

Et brandsikret eksempel

Til boligbyggeriet Ringparken i Roskilde har vi leveret et komplet facadesystem. Foruden bagsystem, ophængningssystem og klimaskærm, inkluderer det også vores brandstopløsning Komproment Firestop.

- Hos Komproment blev vi valgt til at levere hele løsningen til boligprojektet Ringparken, som er vores første projekt med brandstop. Det har helt klart været noget af det, som vi har vundet på, at vi leverer det hele, fortæller Kasper Andersen og afrunder:

- Mange bygherrer kan godt lide systemtests, da det giver en tryghed. Vores brandstopløsninger er skabt, så de er nemme at indarbejde i vores facadeløsninger og så er de virkelig nemme at montere.

Kasper Andersen er i øvrigt i øjeblikket i gang med at totalrenovere et gammelt 60’er hus beliggende i Visse underfor Aalborg. Huset har blandt andet fået Koncept-roof med integrerede solceller fra Komproment. Og mon ikke, der skal ses en fodboldkamp eller to i huset, når det står klar – Kasper Andersen er nemlig bidt af en gal fodbold og holder særligt øje med den engelske Premier League, hvor han følger holdet Liverpool tæt.


Læs også Kaspers debatindlæg i Byrummonitor: Brandsikring bør ses som et kvalitetsstempel frem for en udgift

Et bredt facadesortiment

Se vores farverige sortiment. Download vores facadebrochure her.

Hent brochure

Vores brandstopløsning

Komproment tilbyder vandrette brandstopløsninger til ventilerede regnskærme.
Komproment Firestop

Vil du have nyheder direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på vores produkter, referencer og meget andet.

Tilmeld dig her

Relaterede indlæg

Mød Dennis Kjær Steffensen – Projektleder og DGNB-konsulent hos Komproment
Læs om, hvordan Dennis Kjær Steffensen, projektleder og DGNB-konsulent hos Komproment, arbejder med teknisk rådgivning, vores systemløsninger og CO₂-beregning.
Læs mere
NYHED! LINUS BEKLÆDNINGSTEGL, den ultimative designfrihed til facader
Facaden er bygningens ansigt. Den formidler identitet, tilføjer karakter og skaber et førstehåndsindtryk, der skal holde mange år fremover. Med…
Læs mere
Mød vores brandrådgiver Kasper Andersen
Hvis du har brug for brandrådgivning, vil du være heldig at møde vores dygtige BK2-brandrådgiver og projektleder Kasper Andersen. I…
Læs mere
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram