Vi holder holder lukket fra onsdag d. 17/05 og er tilbage igen mandag d. 22/05. 

Solceller ud af skyggen

                
29/09/2022
Komproments integrering af solceller i tag og facade møder interesse, og mange spørger generelt ind til for-og-imod solceller. Er det dødvægt at have solceller på taget i en lang og mørk vinter, og hvordan opnår vi den mest effektive udnyttelse? Det kan Thomas Lund fra Komproment svare på.

Så har vi igen energikrise og politikere og almindelige forbrugere roder rundt i energikassen for at finde attraktive alternative til konventionelle løsniger. Men det er ofte forbundet med store investeringer, og rentabiliteten mellem alternativerne kan være fuldstændig umulig at forudsige i et volatilt marked.

Thomas Lund er Komproments mand på integrerede solceller, og han giver heller ingen garantier, når det handler om rentabilitet og tilbagebetalingstider.

- Det er der simpelthen ingen, som kan vide noget præcist om i disse tider, hvor elmarkedet er helt ustyrligt. Men der er en pæn chance for at få økonomi i sine solceller, når elpriser er så høje som nu, siger Thomas Lund, der er chef for Teknik og Energi hos Komproment.

Han fornemmer dog, at forbrugerne ikke ser så meget på her-og-nu-priser. De interesserer sig i højere grad for at finde løsninger, der gør dem mindre afhængige og giver dem større forsyningssikkerhed. Og heldigvis er mange også ganske kritiske og kommer til Komproment på grund af de smukke integrerede solcelleløsninger, der diskret passer sig ind i bebyggelsen.

Fem spørgsmål om solceller

Vi har spurgt Thomas Lund, hvad man som forbruger skal interessere sig for, inden man investerer i solceller.

Sp. Kan man monterer solceller på andre flader end imod syd?

- Ja, et øst- eller vestvendt anlæg vil producere stort set det samme antal kWh set over et år. 

Sp. Hvor mange kWp skal jeg montere, for at dække mit elforbrug?

- På elregningen kan man se ens årlige kWh-forbrug, og så kan man vælge at lægge sig 10% over dette.

Sp. Hvor mange kilowatttimer producerer et 6 kWp solcelleanlæg?

- En kWp installeret ved optimale forhold producerer ca. 900-950 kWh/årligt, hvor man går ud fra en varmeindstråling på 1000W/m2, der svarer til den, vi har i Danmark.

Sp. Hvilken type solceller benytter Komproment?

- Komproment benytter monokrystalinske celler, som virker bedst i diffust lys, svarende til en overskyet dag. 

Sp. Hvad kendetegner Komproments paneler? 

- Vores paneler er helt sorte med satineret frontglas. Paneler har en glans på under 10, og vil derfor ikke producere genskin for eventuelle naboer. Panelerne måler 1465x400x5,5 mm og udgør et areal på godt en halv kvadratmeter. De har en effekt på 162 Watt/m2.

 

Har man flere spørgsmål, er der også mulighed for at møde Komproment på Building Green, hvor også integrerede solceller vises frem.

Læs også

                

Bliv informeret direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsbrevet i dag.
Nyhedsbrev tilmelding
chevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram